Finanstilsynet sender i en 27 lange sider rapport i dag en sønderlemmende kritik afsted mod Danske Bank for ikke at have sat en stopper for de enorme mistænkelige pengestrømme, der er flydt frit gennem banken.

Men flere fremtrædende politikere undrer sig over, at der ikke med kritikken følge hårdere sanktioner.

»Vi har det jo sort på hvidt, at der er sket grove overtrædelser, at bankens topledelse ikke har handlet i tide og tydeligvis har ignoreret alvorlige advarsler af hvidvask. Det her er jo en af danmarkshistoriens største bankskandaler, som burde få et retsligt efterspil, som udløser straf eller markante bøder til Danske Bank,« siger SF’s finansordfører Lisbeth Bech Poulsen.

Hun har tidligere indkaldt til et samråd i Folketingets erhvervsudvalg, der finder sted i eftermiddag 14.30.

Hun noterer sig, at erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) i et tidligere samråd har sagt, at der fra Danske Banks side er sket et »indiskutabelt ledelsesmæssigt svigt.«

Derfor vil hun spørge ministeren, hvorfor der ikke er konsekvenser for den siddende ledelse.

»Det er en hån mod almindelige menneskers retsfølelse, når en af de helt store spillere går fri efter en skandale af sådan en kaliber, når almindelige mennesker får store bøder for meget mindre, så jeg er bestemt glad for, at Finanstilsynet udtaler en kras kritik, men det må bare ikke stoppe her,« siger Lisbeth Bech Poulsen.

Mistet overblikket over hvidvasksagen? Bliv opdateret her.

Socialdemokraten Jeppe Kofod, der er rapportør i Det Særlige Skattesnydudvalg i Europa-Parlamentet bakker op:

»Jeg undrer mig over konklusionen. Her ville jeg - med mit kendskab til sagen - forvente retslige skridt og i sidste ende bødeforlæg. Men jeg må også konstatere at sidste punktum langt fra er sat i denne sag,« siger han.

Han mener, det kan være nødvendigt at stramme den gældende EU-lovgivning.

Informeret allerede i 2012

Berlingske har gennem et år afdækket alvorlige svigt i Danske Banks arbejde på hvidvaskområdet.

Herunder at diktaturet i Aserbajdsjan har sendt milliarder gennem den estiske del af banken til blandt andet venligtsindede europæiske politikere, og at Putin-familien og den russiske efterretningstjeneste FSB angiveligt har vasket penge i banken.

Danske Bank har fastholdt, at de først blev bekendt med problemerne i banken i 2014.

Men i dagens avis kan Berlingske beskrive, at både Finanstilsynet i Danmark og Danske Banks juridiske afdeling i København helt tilbage i 2012 var bekendt med, at der var mistænkelige russiske kunder i den estiske filial – og at der var risiko for, at de misbrugte banken til hvidvask.

Det fremgår af interne e-mail udvekslet mellem banken og Finanstilsynet, som Berlingske har adgang til.

Alligevel forsikrede Danske Bank om, at der var helt styr på de pågældende kunder.

Ifølge Venstres erhvervsordfører Torsten Schack Pedersen er det »alarmerende nyt.«

»Danske Bank har ikke taget de indsigelser og efterretninger, de har fået, alvorligt. Derfor har den her hvidvask kunne fortsatte i flere år, i stedet for at man reagerede, da den blev opdaget i 2012. Det er dybt, dybt alvorligt.«

Farvel til tilsynsformand

Han kalder det en »fornuftig beslutning,« at Finanstilsynets bestyrelsesformand Henrik Ramlau-Hansen i dag har valgt at trække sig fra sin post.

Før sin tid i Finanstilsynet var Ramlau-Hansen og i den del af stærkt problematiske år var han CFO i Danske Bank.

Torsten Schack Pedersen understreger, at hvidvask er et kæmpe problem, og at de restriktive hvidvaskregler er til for at forhindre korruption, terrorfinansiering og anden alvorlig økonomisk kriminalitet.

»Men den opgave har Danske Bank ikke være voksen. Det skuffer mig utrolig meget.«

Direkte adspurgt om han har tillid til ledelsen af Danske Bank i dag, svarer Torsten Schack:

»Der påligger ledelsen af Danske Bank et meget, meget stort oprydningsarbejde, det er nødvendigt for at genvinde tilliden.«