Forlæng eksamenstiden, og kvindelige studerende vil få højere karakterer.

Sådan lyder budskabet fra Oxford University, efter at universitetet er begyndt at udvide eksamenstiden i udvalgte fag inden for matematik og computervidenskab.

I stedet for en skriftlig eksamen på 90 minutter, er eksamenen nu udvidet til 105 minutter for såvel kvindelige som mandlige studerende. Længden og sværhedsgraden af de enkelte spørgsmål er ikke ændret. Men det ekstra kvarter betyder ifølge universitetet, at kvinderne oplever knap så meget tidspres og dermed præsterer bedre.

Den længere eksamenstid er indført i erkendelse af, at forskellen i karakterer mellem kønnene i ikke mindst matematik vokser på Oxford University, skriver avisen Times. Mens godt 45 procent af de mandlige studerende på sidste år i 2017 sluttede af med topkarakterer, var det blot 21 procent af de kvindelige matematikstuderende.

Universitetet vil med de nye tider sikre, at tidspres ikke overskygger de studerendes faglighed. Et tidspres, der angiveligt er sværere at håndtere for kvinder end mænd.

De nye eksamenstider er allerede genstand for kønsdebat, skriver Times. Akkurat som det også er blevet kritiseret, at Oxfords historiefakultet har besluttet, at flere skriftlige prøver fremover skal være hjemmeprøver i et forsøg på at sikre kvindelige studerende højere karakterer.

En kvindelig matematikprofessor roser i avisen universitetet for initiativet og henviser til, at matematiske problemstillinger i virkelighedens verden ikke skal løses på tid. En kvindelig matematikstuderende forklarer avisen, hvordan kvinder i et lokale med flest mænd har det med at præstere dårlige, end de ellers kan.

Herhjemme er der på DTU ikke umiddelbare planer om at gøre som i England, oplyser rektor Anders Bjarklev. Men »man kan sagtens lade sig inspirere af Oxford«, som han siger.

»Mit indtryk er dog, at tog man to studerende med nogenlunde ens forudsætninger, så ville de performe ens uanset køn,« siger han og tilføjer, at DTU af samme grund ikke opgør karakterer og resultater efter køn.

Men det betyder ikke, at DTU ikke er opmærksom på kønsforskelle. På DTU er to ud af tre studerende på tværs af alle uddannelser mænd.

Lige nu undersøger DTU derfor, om universitets sprogbrug appellerer mere til mænd end kvinder.

»Vi kigger bl.a. på, hvad vi skal kalde vores uddannelser. Er der ord eller formuleringer, der måske tiltaler det ene køn mere end det andet?  Måske er der ord, mænd bedre kan lide end kvinder. Måske sker der det, at uddannelser på et sted som vores bliver designet mest af mænd, og at de helt ubevidst vælger nogle ord til at formulere og beskrive nye uddannelser med, som de selv kan forholde sig til, men som af grunde, vi ikke helt kan forklare, ikke i samme grad appellerer til kvinder,« forklarer rektoren:

»IT- og kommunikationsteknologi lyder måske ikke så godt hos kvinder. Vi kan i hvert fald se, at det ikke tiltrækker mange kvinder. Sådan burde det ikke være. Der er intet som helst, der taler for, at IT skulle være et mandefag. Det kan lige så vel være et kvindefag.«

Anders Bjarklev tilføjer, at DTU bl.a. vil spørge potentielle kvindelige studerende om, hvad de mener om måden, universitetet formulerer og beskriver uddannelser.

Ifølge vicedirektør for uddannelse på Aarhus Universitet (AU) Kristian Thorn er der på AU heller »ingen grundlag for at mene, at der er særlige udfordringer forbundet med kvindelige studerende«. Derfor opgør universitetet som DTU heller ikke karakterer og andre prøver efter køn. Dog kan AU konstatere, at kvinder udgør 54 procent af alle studerende på AU.

Universitetet er ifølge vicedirektøren altid opmærksom på at opnå en så ligelig fordeling mellem kønnene blandt de studerende som muligt. Derfor vil AU gerne have flere kvinder ind på mandsdominerede uddannelser inden for natur og teknik, mens AU gerne vil have flere mænd ind på et fag som medicin.

»Medicin kræver høje karakterer fra gymnasiet, og det er der flere piger, der har,« siger han:

»Når det gælder de tekniske videnskaber, handler det om mere end ligestilling. Arbejdsmarkedet tørster efter arbejdskraft. Det gælder om at få så mange unge i spil som muligt. Vi prøver ihærdigt at overbevise pigerne om, at de her uddannelser er tjekkede, smarte og internationale og meget mere end fordommen om tomme pizzabakker og nørder med store briller.«

Kristian Thorn tilføjer, at AU ikke kan justere på kønsforskelle gennem optaget på kvote 2, hvor der modsat kvote 1 bliver optaget flere mænd.

»Vi må ikke på den måde skelne mellem kønnene,« forklarer han.

På tværs af institutioner forsøger de at tiltrække flere kvindelige studerende inden for teknologi og naturvidenskab. På IT-Universitetet har de netop indledt en treårig kommunikationsindsats til flere millioner kroner, der skal lokke flere kvindelige studerende til.

»Vi skal passe på, at vi ikke lader os begrænse af kulturelle forestillinger om, hvad mænd og kvinder interesserer sig for,« lyder det fra universitetets kommunikationschef, Camilla Rosengaard.

IT-Universitetet kan dog notere sig, at det går bedre med at få unge kvinder i tale. I 2013 udgjorde andelen af kvindelige optagne på IT-Universitetets bacheloruddannelse i softwareudvikling syv procent, i 2017 var det 22 procent.

På Syddansk Universitet (SDU) har de oplevet, hvordan den såkaldte MCQ-test falder ud til mænds fordel. Testen vurderer bl.a. kritisk tænkning og bliver på mange af uddannelserne brugt til at bedømme ansøgere på kvote 2. Men på medicin sorterer den i påfaldende grad kvindelige ansøgere fra. Således søger dobbelt så mange kvinder som mænd optagelse på kvote 2 på medicinstudiet på SDU, men ikke desto mindre ender studiet med at optage lidt flere mænd end kvinder.

Testen er blevet beskyldt for at være diskriminerende. Men det afviser studiechef Annette Lund.

»Testen diskriminerer ikke, den forholder sig alene til fagligheden. Den er med til at sikre, at det er de rigtige studerende, der kommer ind,« mener hun.

Områdechef i Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Jakob Rathlev er en af dem, der undrer sig over, at MCQ-testen i så høj grad sorterer kvinder fra på kvote 2 til medicin.

»Hvis det er, fordi mændene er dygtigere, så er det fair nok, men alt andet lige ser det ud til, at testen i det her tilfælde favoriserer mænd,« mener han.

Jakob Rathlev er enig i, at der er brug for at få begge køn mere i spil på de uddannelser, hvor kønsfordelingen er skævest. Men det kan være svært at gøre noget ved, siger han og afviser kønskvoter.

»Det må være de faglige kompetencer, der er afgørende,« siger han.

Han henviser til, at det øger risikoen for frafald at tilhøre en minoritet på en uddannelse. Et godt studieliv hænger ud over det faglige også sammen med det sociale.

»Det må være rimeligt ensomt for en mand på et jordemoderstudie,« siger han.

Som han ser det, har der i mange år været gang i kønsdebatten på de videregående uddannelser. Men hvor den før ofte beskæftigede sig med ideologiske spørgsmål, beskæftiger den sig i dag i høj grad med mere praktiske spørgsmål.

»Ting som ligeløn, beskæftigelse og arbejdsmarkedets behov fylder meget i dag,« siger områdechefen fra EVA.