Norske virksomheder plukker studerende på CBS: Efter fem års studier rejser Emilie hjem for at arbejde

24-årige Emilie Alexandra Sandstad ved godt, hvad hun kan skal, når hun til sommer er færdig med sin kandidatuddannelse på CBS.

Efter fem års studier i erhvervsøkonomi på et dansk universitet vender hun hjem til Norge, hvor der i Oslo venter hende et job i en stor revisionsvirksomhed. Et job, hun fik allerede sidste år i forbindelse med, at en række norske virksomheder var på besøg på CBS for netop at hverve kommende dimittender fra Norge til job i Norge.

Dermed gør Emilie Alexandra Sandstad som så mange andre udenlandske studerende på CBS. Når de har fået deres kandidatuddannelse i Danmark, rejser de hjem eller videre ud i verden i stedet for at blive i det land, hvor de har uddannet sig.

Således viser en opgørelse foretaget af CBS, at hele 56 procent af de 469 internationale dimittender fra CBS i 2014 et år efter dimission havde forladt Danmark. For de 248 internationale dimittender i 2011 var tallet 48 procent.

Langt de fleste af dem var fra lande som Tyskland eller Norden, og alene en tredjedel af dem var fra Norge.

Det er et problem, erkender CBS. Det samme mener dansk erhvervsliv. Det er nemlig først, når udlændingene begynder at arbejde herhjemme, at de for alvor bliver en gevinst for Danmark.

»Vi vil gerne uddanne til det internationale danske erhvervsliv, ikke det norske,« siger uddannelseschef Wilbert van der Meer:

»Når vi optager udenlandske studerende, er der færre pladser til danske.«

Men CBS er forpligtet til at optage nordmænd og andre udlændinge, hvis de lever op til adgangskravene. CBS har ikke noget imod udlændingene, understreger Wilbert van der Meer. De er som oftest dygtige og højner det faglige niveau. Han hæfter sig ved, at der også er flere af dem, der vælger at blive i Danmark.

Han forklarer, at CBS er begyndt at arbejde mere målrettet over for udlændingene for at få dem til at blive lidt længere i Danmark. Bl.a. ved at afholde flere kurser, workshops og matcharrangementer.

»Vi tror, vi kan få flere til at blive. De bliver uddannet inden for områder som finansiering og international business, hvor der er stor efterspørgsel,« siger han.

Emilie Alexandra Sandstad er formand for Norsk Næringslivsutvalg (NNU) på CBS. Hun forstår godt, at CBS gerne vil have flere udenlandske studerende som hende til at blive i Danmark.

Hun tilføjer, at CBS historisk har et godt ry i Norge og bliver betragtet som et godt alternativ til handelshøjskolen NHH i Bergen og det private erhvervsuniversitet BI.

»Jeg er glad for at gå på CBS. Man siger i Norge, at det er godt at være norsk i Danmark,« fortæller hun:

»Men nu har jeg været her i fem år og vil gerne hjem. Jeg har ikke tænkt så meget på, at jeg skulle ansættes i en dansk virksomhed.«

Hun valgte i sin tid CBS, fordi hun gerne ville ud i verden, samtidig med, at hun ikke var for langt væk hjemmefra.

Emilie Alexandra Sandstad vurderer, at NNU repræsenterer over 1.000 norske studerende på CBS. NNU arbejder på at skabe forbindelser mellem norsk erhvervsliv og norske studerende.

Hun vurderer også, at måske 100 norske studerende som hende fik job, da norske virksomheder senest i september sidste år var på charmeoffensiv på CBS.

»Der er stor jobsikkerhed i Norge,« siger hun.

Hun kender ikke til norske studerende, der efterfølgende er blevet i Danmark for at arbejde. Men hun kender nogle, der ikke vil have noget imod at blive her, når de engang er færdige på CBS.

Hun tilføjer, at udenlandske studerende ikke har det samme netværk i Danmark som danskere, og at det også kan være med til at forklare, at de ikke bliver.

»Norske studerende har ikke et studiejob. Mit indtryk er, at mange skaffer sig et job gennem et studiejob eller andre forbindelser,« siger hun.

Emilie Alexandra Sandstad har ikke haft studiejob i Danmark. Derfor har hun heller ikke fået SU og studielån. For at få SU skal hun som nordmand være såkaldt vandrende arbejdskraft og mindst arbejde ti til 12 timer om ugen ved siden af et fuldtidsstudie.

Når det gælder udgifterne til selve hendes uddannelse, bliver de delvist dækket af den norske stat.

Ifølge Wilbert van de Meer kan danske virksomheder gøre mere for at rekruttere udlændinge. De er, som han siger, »lidt dovne«. Ikke mindst de mindre virksomheder.

»De tænker, måske er det trods alt lidt nemmere med en dansker. En, der taler sproget, forstår humoren og snakken ved kaffemaskinen,« siger han.

Underdirektør i Dansk Industri (DI), Charlotte Rønhof, noterer sig, at Danmark uddanner mange nordiske studerende, som alene er i Danmark for at få en uddannelse.

»De sender mange flere den her vej, end vi sender den anden vej. Langt de fleste af dem bliver her aldrig. Der er en helt særlig udfordring med studerende fra de nordisk lande,« siger hun.

Hun er enig i, at for mange udelandske dimittender fra CBS forlader Danmark for hurtigt. Men derfor er det fortsat en god forretning for Danmark med internationale studerende, siger hun med henvisning til en stor undersøgelse fra Danske Universiteter fra sidste år.

Den afslørerede, at en dimittend fra udlandet otte år efter dimission herhjemme i gennemsnit har bidraget med 779.000 kroner til dansk samfundsøkonomi.

Charlotte Rønhof oplyser, at DI i samrbejde med bl.a. DTU netop har afholdt matchmaking mellem udenlandske studerende og danske virksomheder inden for områder som IT, hvor der er stor mangel på arbejdskraft. Hun kan sagtens forestille sig det samme med CBS inden for uddannelser, der bliver efterspurgt af det danske arbejdsmarked.