De oser af overskud. Det ene billede efter det andet viser hurtige gummisko, fornuftige portioner af såkaldt gunfood, maver, man kunne rive parmesan på og eksotiske træningsøvelser. Men lige meget, hvor hårde øvelserne er, smiler de. Pigerne. Carina Baymler Mathiesen og Louise M. Ø. Nielsen, som står bag de misundelsesværdige Instagram-konti, carinamathiesen og louisemonielsen, med de mange healthies.
Sunde selfies, om man vil. Den ene fuldtidsstuderende, den anden med fuldtidsarbejde. Begge 25 år gamle og begge fuldtidsdedikeret til deres daglige træning, som de deler med alle, der har lyst til at se med. Ligesom mange andre unge piger og drenge, ældre løbere, stærke teenagere og specielt kendte også har fået for vane at gøre gennem det sidste år.
Healthies er hurtigt blevet en kæmpe trend på de sociale medier – især på Instagram, hvor en bunke mere eller mindre kreative fitness-hastags lukker op for en verden af sved og svumlende muskler. På Statigram.dk, en side med statistikker over Instagram, har #fit i skrivende stund 13.930.510 opslag, #fitness 27.330.139, #fitfam 5.118.084, #fitfamiliy 110.381, #myfitlifestyle 13.943 og #healthie, som det nye navn det er, 1752 opslag. Det mest brugte hashtag i 2013 var #love som har 403.918.620 opslag til sammenligning.
Sociale medier er blevet mere visuelle
Et healthie er helt basalt et billede af personer, som træner. Taget enten af dem selv, i et spejl eller af en makker. Det startede, som mange andre trends, blandt berømtheder som skuespiller Jessica Alba, model Gisele Bündchen og sanger Jessica Simpson. Deres følgere og fans tog ideen til sig. Det kommer ikke bag på Bent Fausing, forfatter til flere artikler om selfies og lektor ved Københavns Universitet i æstetik og visuel kommunikation i nyere medier, at det netop er den type selvportrætter, der boomer.
»Det er synligheden. De sociale medier har generelt taget en meget visuel drejning de senere år. Det at tæmme kroppen er et udtryk for, at man har tæmmet sin succes,« siger han.
»Man kobler den perfekte krop med succes. Vi har overflod i vores vestlige samfund, så vi viser vores viljestyrke ved at modstå fristelser.«
Blandt andet derfor adskiller healthies sig fra selfies, mener Bent Fausing. Healthies mangler i hans øjne ironi. Selfies er mere legende. De har tit selvironi og fotograferne kan lege med deres identitet gennem billederne, siger han. Tager man healthies, har man allerede fasttømret sin identitet.
»Det er alvorligt, det her. Nogle gange selvhøjtideligt. Kroppen er et hårdt ansigt udadtil. Det bliver en maske, der viser, at sådan vil jeg se ud. Men det viser også drømme og visioner. På den måde er de sårbare. Det er ens drøm at få og beholde den perfekte krop, men kroppen er forgængelig,« siger Bent Fausing.
Healthies er en maske
Healthies er ifølge ham en maske, der både viser ens drømme og ens sårbarheder. En insisteren på, at kroppen ikke må være forgængelig. Han fortæller, at samfundet er inde i en periode, hvor krop, seksualitet og socialitet fylder meget. Stærke markører, som er nemme at visualisere. Men når man på den måde fremhæver sine bedste sider på sociale medier, kan det få nogen til hurtigt at trække narcissisme-kortet.
»Jeg synes ikke, man skal udråbe det som narcissisme. Det kan nemt blive et facit, som er givet på forhånd. Det er et skældsord. Jeg ville kalde det anerkendelse. Narcissismen kan man jo få foran et spejl, men i det øjeblik man lægger det ud, hvor alle kan se det, er det en anden effekt, man søger. Man vil have noget tilbage,« siger Bent Fausing.
Healthies ligger derfor i hans optik et sted mellem selvpromovering og narcissisme og anerkendelse. Det sidste er også noget, Carina Baymler Mathiesen kan genkende fra sig selv.
»Når folk kommenterer eller giver mine billeder likes, så giver det en form for anerkendelse. Jeg er taknemmelig for, at folk gider bruge tid på at gøre det,« siger hun.
I starten brugte hun sin Instagram-konto til lidt af hvert. Går man tilbage til januar 2012 på hendes Instagramprofil er der overvægt af klassiske Instagram-moments – venner, sne, fester. Hverdag. Kun få billeder af nogle løbesko. Men derfra sporede hun sig mere og mere ind på, at kontoen skulle bruges til healthies. Fra april 2012 kan man virkelig se den røde tråd med sund kost, løb, styrketræning og resultater i form af six-pack og fremtrædende vener.
»Jeg gjorde det for at vise, hvad sundhed er for mig og for at vise, hvad der gør mig glad. Den her livsstil fylder meget. Træningen fylder meget for mig, så jeg har mange tanker, jeg gerne vil dele med andre eller i hvert fald bare komme af med,« fortæller Carina Baymler Mathiesen.
»Det er ikke en sur pligt for mig at træne. Jeg synes virkelig, at det er sjovt, og jeg får så meget overskud, som jeg kan tage med videre til mine venner, familie og kæreste. Og så er det fedt, at det inspirerer andre.«
Der er da også stadig et glas vin her og en skål slik der. Carina Baymler Mathiesen vil nemlig ikke være et glansbillede, men vise at man kan have en sund livsstil uden at være fanatisk. Noget, som veninden Louise M. Ø. Nielsen også tænker over, når hun lægger billeder ud på nettet.
»Jeg ser mange piger, som lægger alle deres måltider og aktiviteter ud, og som er ekstreme. For mig er sundhed, når der er balance mellem sund kost, sport og at kunne gøre ting, der gør en glad, uden man går i panik over et stykke kage,« siger Louise M. Ø. Nielsen.
Lægger billeder ud af dét, der gør dem stolte
Pigerne er dog enige om, at de billeder, de lægger ud, er nøje udvalgt. Billeder, hvor de ser godt ud og smiler. Også efter 42 kilometers smerte.
»Før billedet, hvor jeg smiler efter et maraton, ligger fire timer i smerte, hvor jeg har grædt hele vejen, haft krampe og forud for det ligger søndage i regn og slud. Men det er ikke dét, jeg tager billeder af. Jeg tager healthies, når jeg er stolt af mine resultater eller har brug for at dele ting, der gør mig glad.«
Ved at strømline ens profil og bruge hashtagsene, bliver man en del af en gruppe. Et eksklusivt netværk som Bent Fausing kalder det. Det kan give rum til nogle interesser, ens vennegruppe i den virkelige verden ikke altid deler.
»Dem, man følger, deler man jo ofte interesser eller passioner med,« siger Carina Baymler Mathiesen, som specielt fra fremmede får positiv respons og interesserede kommentarer. Vennerne har også overvejende klappet hende på skuldrene, men nogle har været mere skeptiske, og kan ikke helt forstå, hvorfor hun bruger så meget tid på sin livsstil.
Louise M. Ø. Nielsen oplevede også efter sit første maraton, at Instagram var en ventil til at komme ud med glæden på, når vennernes ører faldt af.
»Jeg talte ikke om andet ugen efter! Men det bliver man jo træt af at høre på. På Instagram er der rum til at skrive om det. Der fik jeg nogen at sparre med,« siger hun.
Og responsen er en af grundene til at healthies vokser, mener psykolog og grundlægger af rådgivningstjenesten Girltalk.dk, Anna Bjerre.
»Hvis det ikke er på Facebook, er det ikke sket, siger man jo. Det er der noget sandhed i. Mange som påbegynder slankekure eller livsstilsændringer, lægger det ud på Facebook og Instagram. På den måde synliggør og verificerer de deres målsætninger og får en formodning om, at det så virker bedre, eller at man bliver holdt oppe på det,« siger hun.
Det er en del af den drejning, samfundet har taget over mod en mere individualiseret og til tider faktisk narcissistisk kultur, mener Anna Bjerre.
»Det er noget, der er med til at fremme selvoptagetheden i vores samfund. Det fungerer næsten som en dagbog for nogen. Vi dokumenterer vores liv, men vi vælger, hvordan vi gerne vil fremstå. Healthies viser for eksempel meget overskud,« siger hun.
Healthies kan have en bagside
Men det kan have en bagside, frygter hun. For mange piger kan det være et springbræt til et unaturligt forhold til sin krop og madvaner.
»Det er noget, man skal være opmærksom på. Vi fremmer det perfekte, det smukke og det rigtige. Healthies er noget æstetisk, men vi skal huske at se på, hvad det er, vi gør smukt,« siger hun.
På samme måde skal man huske på, om man gider se på det, man lægger ud, om fem år. Nok kan rigelige opdateringer give flere følgere, men der skal ligge nogle overvejelser bag, mener Carina Baymler Mathiesen.
»På nogle af billederne viser jeg meget af mig selv. Det var ret grænseoverskridende i starten,« siger hun.
»Jo mere personlig, man bliver, jo mere interessant bliver man. Men det er en balancegang med, hvor meget, jeg har lyst til at vise af mig selv, for det er der jo for evigt. Men jeg føler, jeg kan inspirere andre ved at vise min glæde ved træning, og at der er plads til lidt snoller, når jeg har lyst.«
Tidslinje - selfies, healthies og fitness
Healthies er en under-kategori af selfies. Billeder taget af en selv i udstrakt arm og delt på sociale medier.
En healthie er et billede af en selv, mens man sveder til træning, viser sin sunde diæt eller sit sportstøj.
2004
En gruppe på det sociale billednetværk Flickr opstod med navnet selfy (med y).2005
Ordet blev defineret i Urban Dictionary som »self portrait of yourself usually by teen girls«.2007
Den første Group Pool med navnet »Selfie Shots« opstod på Flickr. Samme år var ca. 380.000 danskere i alle aldre aktive medlemmer af et fitnesscenter. Det svarer til syv procent af befolkningen. »Eksperterne kalder fitnessbølgen en naturlig konsekvens af vores individuelle træningsbehov og lyst til at iscenesætte os selv,« skrev Berlingske 6. januar 2007.2009
Ordet selfie (med ie) kom med i Urban Dictionary og antallet af danskere meldt ind i et fitnesscenter steg til 480.000 ifølge Idrættens Analyseinstitut.2012
I september blev Facebook-fansiden Fitness Selfies oprettet, og omkring samme tid året efter blev de kendt under navnet healthies gennem diverse berømtheder som fx Jessica Alba og Craig David.2013
Der er flere hundrede fansider for forskellige typer af selfies på b.la. Facebook. Herunder de store »nøgen-selfies» og »fitness-selfies«, med hhv. 300.322 og 429.637 likes.2014
Over 750.000 danskere er medlem af et fitnesscenter.
Kilde: Kommunikationsforum.dk