Paul Manafort ligner en mand, som kan spille den pæne mand i enhver film eller TV-serie. Den ubestikkelige, den empatiske, den korrekte bogholder, familiefar, politianklager eller officer.
Han bor altid på de bedste hoteller, men holder ikke hof i hotel-restauranten eller flotter sig i baren, og ved møder sidder han for bordenden, han lytter intenst, men siger kun lidt, og deltagerne forsøger forgæves at aflæse, hvad der foregår bag hans brune øjne, som Franklin Foer har skrevet hos Slate.
