Aldrig tidligere har en protest på en stor søndag i amerikansk fodbold været så markant og opsigtsvækkende mod en siddende amerikansk præsident.

Men efter en weekend, hvor Donald Trump angreb nogle sorte sportsstjerner for ikke at respektere flaget, fordi de under nationalsangen knæler i stille protest mod politivold og raceulighed i stedet for at stå op, var protesten massiv.

Dusinvis af spillere – hvide som sorte – fra hold som New England Patriots og Baltimore Ravens gik på knæ i arenaen før deres kampe. Shad Khan, ejer af Jacksonville Jaguars, stod op under nationalsangen sammen med sine spillere og trænere, men med hinanden i låste arme i protest mod præsidentens kommen­tarer.

Alle spillere fra Pittsburgh Steelers – pånær en enkelt – valgte at blive i omklædningsrummet under nationalsangen forud for deres kamp mod Chicago Bears. Det samme gjorde Seattle Seahawks og Tennessee Titans. New York Giants-stjernen Odell Beckham Jr. fejrede et touch down ved at sende en knyttet næve i vejret.

Hvis Donald Trumps håb var at fremmedgøre den slags opførsel og at stoppe spillere fra at bruge deres ret til ytringsfrihed, havde det præcis den modsatte effekt.

Borgerrettighedsforkæmperen Jesse L. Jackson siger, at Trump med sine ord om, at en »son of a bitch«, der ikke står op under nationalsangen, burde kyles af banen, reelt har udfordret alle sportsstjerner af alle racer med sin »slaveherrementalitet«.

Ifølge Jackson var alle sportsfolk reelt tvunget til at demonstrere for at vise omverdenen, at de ikke kan fyres blot for at bruge deres ret til ytringsfrihed.

»De skulle alle knæle, ikke mod flaget, men mod Trumps indblanding i deres forfatningssikrede ret til ytringsfrihed,« siger Jackson til New York Times og opfordrer spillerne til ikke at undervurdere deres magt ved at sammenligne med forholdene under slavetiden.

»Hvis bomuldsplukkere ikke plukker bomuld, bevæger industrien sig ikke. Hvis spillere i ligaerne NFL og NBA ikke spiller, bevæger spillet sig ikke.«

Skabet nyt nationalt oprør

Donald Trump har med sine kommentarer skabt et nyt nationalt oprør over race, patriotisme og ytringsfrihed, og med det seneste angreb tegner der sig et endnu mere tydeligt billede af hans nationale patriotisme.

Gennem en årrække var han en af de mest højrøstede eksponenter for fortællingen om, at Barack Obama ikke var født i USA og derfor var en ulovligt valgt sort præsident – en race­betinget konspirationsteori, der stadig trives i det hvide, højreradikale miljø i USA.

For få uger siden skabte det oprør, at Trump ikke entydigt ville tage afstand fra nynazister og andre forkæmpere for hvidt overherredømme efter drabet på en kvindelig moddemonstrant under en demonstration i Charlottesville. Trump mente, at »begge sider« var ansvarlige for volden, og at der også var »fine folk« blandt de demonstrerende højreradikale, som sang nazistiske slagsange på gaden, og hvor omkring 80 procent af dem ifølge politiet var bevæbnede, herunder med rifler. Den dræbte kvinde blev ramt, da en nazisympa­tisør med høj fart pløjede sin bil ind i en moddemonstration.

Balladen i Charlottesville var udløst af en ny tendens, hvor byer og stater vil fjerne historiske statuer af ikoniske forkæmpere for retten til at holde slaver, hvilket fik Trump til at angribe dem for at forsøge at »fjerne vores kultur og historie«.

Men nu udvider Donald Trump altså sit opgør til sorte sportsstjerner.

»Trump har ingen interesse i at forsøge at bygge bro over racespændinger. Han vil fortsætte med at splitte landet yderligere og udvide kilen,« siger den republikanske rådgiver Tim Miller til Washing­ton Post.

For Trumps base af støtter er hvide vælgere fra landet.

»Donald Trump er naturligvis mere optaget af omvendt racisme og hvides problemer, end han er af andre racemæssige spørgsmål om retfærdighed i dette land,« siger Miller.

»Han er fyret«

Trump genstarter med sine angreb på sorte sportsstjerner reelt en historisk lang og smerte­fuld debat om borgerrettigheder for sorte.

Den nye raceballade tog fart fredag aften, da Trump under et vælgermøde i Alabama gjorde professionel sport til en politisk kampplads ved at sige, at ejere af hold i NFL (National Football League) burde fyre spillere, der demonstrerer ved at knæle i stedet for at stå op under nationalsangen.

Blandt dem er den tidligere quarterback hos San Francisco 49ers Colin Kae­pernick. I sidste sæson begyndte han sin knælende protest for at rette opmærksomhed mod politivold mod afroamerikanere.

»Ville I ikke elske at se en af disse NFL-ejere sige, når nogen ikke respekterer vores flag: »Få den søn af en tæve af banen lige nu«. Ud! Han er fyret. Han er FYRET!« sagde Trump til stor jubel på mødet i Alabama.

»De bliver nødt til at sige: »Den fyr, der ikke respekterer vores flag, er fyret.« Og selv om ejeren af holdet ikke selv er klar over det, vil han blive den mest populære person i dette land.«

Lørdag fortsatte Trump sine angreb på Twitter – nu også med et personligt angreb på den mest værdifulde spiller i NBA-ligaen, Stephen Curry fra basketballholdet Golden State Warriors, der vandt årets mesterskab.

Flere fra mesterholdet gentog fredag, at de ikke ønskede at blive inviteret til Det Hvide Hus for at blev fejret, sådan som det ellers er kutyme.

»Det regnes for en stor ære for mesterhold at blive inviteret til Det Hvide Hus, men Stephen Curry tøver, og derfor er invitationen trukket tilbage,« skrev Trump lørdag morgen, uden at det dog stod klart, om holdet faktisk var blevet inviteret.

Søndag mente Donald Trump (via Twitter), at fans af amerikansk fodbold ville »afvise at tage til kampe, indtil spillerne stopper med at udvise foragt for vores Flag & Land«.

Med sine angreb fjernede Trump – i hvert fald for en stund – opmærksomheden fra det faktum, at republikanerne fortsat ikke kan finde sammen om at ophæve Obamacare trods flertal i begge af Kongressens kamre.

Han formåede i stedet at få klapsalver fra nogle konservative med sine angreb på sportsstjernerne fra ligaerne i amerikansk fodbold og basketball, der domineres af sorte spillere.

»Professionelle atleter, som ikke kan tilsidesætte politik« i forhold til at besøge Det Hvide Hus, skrev Laura Ingraham, en radio- og TV-vært som bakker Donald Trump op, bør »behandles som de forkælede børn, de er«.

I går skrev Trump på Twitter, at hans kritik ikke havde »noget at gøre med race«. Men reelt kastede han blot mere benzin på bålet, da han også erklærede sig »stolt« af Den Nationale Forening for Stock Car Auto Racing, der domineres af hvide racerkørere.

Endnu står det ikke klart, hvad effekten af Trumps angreb vil blive på den længere bane. Spillernes pludselige opbakning til Colin Kae­pernick kom efter, at fodboldspilleren ellers var under voldsom kritik sidste år for sin protestform. Han har for øjeblikket heller ingen kontrakt med en klub efter kontroversen.

Colin Kaepernicks stille protest bygger dog på en problematik, der er fortløbende, nemlig at en række politifolk fortsat ikke skal stå til ansvar for at dræbe ubevæbnede borgere. Siden han begyndte sin protest, er 41 ubevæbnede borgere, herunder 12 afroamerikanere, blevet skudt af betjente i USA ifølge en database, som Washington Post har opbygget.

Meningsmålinger har dog vist, at folk generelt er modstandere af protester under nationalsangen før kampene.

Men flere klubejere, der har været fremtrædende donorer til Donald Trump, er gået mod præsidenten de seneste dage, herunder Robert C. McNair, ejer af Houston Texans. I en pressemeddelelse formulerer han sig på følgende måde:

»Præsidentens kommentarer splitter og er kontraproduktive i forhold til, hvad vores land har brug for lige nu.«

Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA.