Fra valgplakaten smiler Kristian Thulesen Dahl venligt til beskueren.

Teksten er simpel: »Du ved, hvad vi står for«. Og sloganet lyder i al sin enkelhed: »Tryghed og tillid«.

Sværere er det åbenbart ikke at lave en valgplakat til en vinder anno 2015.

741.173 danskere har gjort Dansk Folkeparti til Danmarks næststørste, og Kristian Thulesen Dahl står til at få markant indflydelse, hvad enten DF går i regering eller placerer sig som et afgørende støtteparti.

Men trods det vilde gennembrud og den store indflydelse har det været karakteristisk for DFs valgkampagne, at den har været nedtonet og stilfærdig. Væk er tidligere tiders provokerende annoncer, som var designet til at lave rav i gaden og få modstanderne til at gå amok – hvilket skabte masser af gratis omtale i medierne. I stedet har partitoppen satset på at gøre danskerne trygge ved Kristian Thulesen Dahl og DF. Linjen i annoncerne er med konsekvens blevet efterlevet af Thulesen i alle offentlige fremtrædener – hvad enten det har været ude i forsamlingshusene eller i de store TV-debatter med de øvrige partiledere. DF-lederen har optrådt roligt, venligt, fuld af overskud og med fokus på DFs egne mærkesager.

Ingen stød under bæltestedet og ingen aggressive udfald mod modstanderne.

Resultatet er blevet alle tiders bedste valgresultat for DF og et folkeligt gennembrud for Thulesen.

At han er en af dygtigste politikere på Christiansborg, har journalister og iagttagere længe vidst. Og at han i månedsvis har ligget i toppen af alle de målinger, hvor danskerne bliver bedt om at udpege landets mest populære, kompetente og troværdige politiske leder, har også været en kendt sag. Men at han ville få et så overvældende gennembrud, er kommet bag på de fleste, inklusive opinionsinstitutterne.

Og så er det i øvrigt slet ikke sikkert, at opturen slutter her.

DF har fået mere at tabe

Ser vi på DF-ledelsens dygtighed og strategiske evner, har partiet potentiale til at kunne nå endnu mere. Zoomer vi ind på de politiske temaer, som vælgerne samler sig om, vil DF også fremover kunne fungere som en tryg havn for en stor del af befolkningen. Men det er dog også klart, at DF nu er blevet så stort, at partiet kan tabe meget, hvis vælgernes tillid bliver skuffet.

Netop denne pointe er med til at indramme de udfordringer, som Kristian Thulesen Dahl står overfor i disse døgn, hvor partiets deltagelse i en regering for første gang er blevet en seriøs mulighed.

Lars Løkke Rasmussen vil gerne invitere DF indenfor, for i Venstre tror man, at det vil bane vejen for en mere solid regerings­konstruktion. Dertil kommer, at man mægtig gerne vil dele det slidsomme arbejde og de svære beslutninger med Thulesen Dahl & Co. Frygten er, at Løkke alene vil skulle bære det tyngende regeringsansvar, mens Thulesen i en position udenfor regeringen på samme tid vil kunne opnå masser af indflydelse og have fuldt spillerum til at profilere DF yderligere.

Kort sagt, døren til ministerkontoret står på vid gab – åbnet af galante V-folk, som byder DFerne indenfor.

Regering frister

Set fra DFs perspektiv er denne mulighed selvsagt tiltrækkende. Pia Kjærsgaard, Kristian Thulesen Dahl og Peter Skaarup taler ikke så meget om det, men de har aldrig glemt, hvordan de blev behandlet som pariaer ved etableringen af DF tilbage i efteråret 1995. De glemmer heller ikke Poul Nyrup Rasmussens herostratisk berømte ord: »Stuerene bliver I aldrig!«

Et indtog i regeringskontorerne efter 20 års slid med at omdanne DF fra protestparti til et stort folkeparti er en tiltrækkende og historisk mulighed. Derudover er det for enhver ambitiøs politiker en livsdrøm at kunne blive minister og få lov til at sidde med det direkte ansvar.

Men – ordlyden fra plakaten indkredser Thulesens dilemma. Vælgerne ved jo, hvor de har DF, og det betyder, at det ikke er risikofrit for DF-ledelsen at vende ryggen til danskerne og gå ind i de fjerne ministerkontorer på Slotsholmen. DF udspringer af en folkelig protest mod indvandring og EUs indflydelse, og partiet har undervejs vundet terræn og tilhængere på at stå i spidsen for et oprør nedefra og et opgør med eliten i de øvre sfærer. Bliver partiet pludselig – og ved først givne lejlighed – en del af magten, vil det kunne skuffe en del vælgere. Skal Kristian Thulesen Dahl ind i en regering, er forudsætningen, at han på afgørende områder skal kunne bevise, at han har fået stærke DF-mærkesager igennem.

Ellers ved vælgerne ikke længere, hvor de har ham.