Når lederen af Liberal Alliance, Anders Samuelsen, i dagens avis fastslår, at danskerne ønsker større indflydelse og inddragelse i europapolitikken, ja, så cementerer han pointen om, at nederlaget for ja-siden vil få konsekvenser for Danmarks europapolitik.
Ifølge Anders Samuelsen forsøgte ja-siden at få en blankocheck til at føre europapolitik uden om borgerne.
»Den check ville borgerne ikke udstede. Resultatet er altså ikke en afvisning af det europæiske samarbejde – men en afvisning af de gamle partiers håndtering af EU-politikken,« fastslår han.
Budskaberne fra de sejrende nej-partier gør tydeligvis ondt på ja-holdet. Udenrigsminister Kristian Jensen afviser kategorisk, at nejet bør give anledning til ændringer. Han vil holde fast i ja-partiernes gamle aftale om europapolitikken.
»Når vi har et forlig, holder vi fast,« lyder beskeden.
Heller ikke den radikale leder, Morten Østergaard, vil justere linjen. »Jeg kan ikke se, at der er noget behov for at ændre den europapolitiske aftale. Det eneste, der er behov for nu, er at håndtere situationen omkring Europol,« fastslår han.
Det må siges at være dristige – og måske også dumdristige – udtalelser.
For det første vil en fastholdelse af Danmarks europapolitik kunne virke som en rød klud på det flertal af danskerne, som brugte afstemningen til at signalere, at der skal være grænser for EUs indflydelse.
Med kun fire-fem procents opbakning i målingerne kan de radikale politikere føle sig hævet over at skulle tage hensyn til majoriteten, men det går ikke for Venstre, der gerne vil være et bredt folkeparti og for tiden kæmper med historisk lav vælgeropbakning.
Reagerer V-toppen ikke på torsdagens resultat, risikerer Lars Løkke Rasmussen og Co. at blive anklaget for at ville definere Danmarks forhold til EU hen over hovedet på danskerne. Hvilket næppe vil øge tilslutningen til Venstre eller skabe flere EU-tilhængere i befolkningen.
For det andet kommer Kristian Jensen til at sande, at den smalle V-regering ikke vil kunne holde til at hælde DF og LA ned af brættet i europapolitikken. De to partier udgør som bekendt en ret væsentlig del af regeringens parlamentariske grundlag, og hvis Kristian Thulesen Dahl og Anders Samuelsen bliver negligeret af V-toppen, får Løkke en svær tilværelse på Christiansborg og et stærkt forkortet ophold i Statsministeriet.
For det tredje kommer Kristian Jensen og Morten Østergaard til at indse, at ja-siden ikke længere står tilbage som et samlet hold efter afklapsningen forleden. Allerede på valgnatten tog Mette Frederiksen bestik af nederlaget og reagerede helt åbenbart på, at så mange S-vælgere havde valgt at stemme nej i modstrid med partilinjen. Selvom det ikke bliver sagt direkte endnu, har S-lederen tænkt sig at bruge danskernes nej til at justere Socialdemokraternes position i Europapolitikken. Hun vil væk fra forgængeren Helle Thorning-Schmidts kritikløse kurs over for EU og forsøge at bringe partiet i større samklang med holdningerne hos S-vælgerne.
Derfor kommer den hårdt prøvede statsminister – i skikkelse af Lars Løkke Rasmussen – reelt ud på en vanskelig dobbelt mission i den kommende tid.
Først og fremmest skal han forsøge at skabe en konkret politisk løsning i samspil med EU-systemet, så danske politifolk også fremover kan arbejde tæt sammen med deres europæiske kolleger om at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet i det europæiske politisamarbejde, Europol.
Men Løkke kommer også til at skulle forholde sig til, hvordan der fremadrettet kan støbes et stærkere fundament under Danmarks europapolitik, og det kræver, at han inddrager nej-siden. Hvor vidt forløbet ender med formuleringen af nogle få overordnede pejlemærker eller en ny europapolitisk aftale, er ikke til at forudsige.
I modsætning til sin udenrigsminister har Lars Løkke Rasmussen imidlertid blik for nødvendigheden af denne dobbelte mission. Efter nederlaget har han konstateret, at det er uholdbart, at splittelsen om europapolitikken er så dyb. Han har også signaleret, at der bør findes en bedre arbejdsdeling mellem EU og medlemslandene. Og endelig har han gjort det klart, at der er grund til at støtte den britiske premierminister, David Cameron, som har anslået samme tema over for EU.
I den videre proces kommer Løkke givetvis til at genlæse det oplæg til en EU-politik, som han før valget skrev med de øvrige partiledere i blå blok. Det samme kommer Kristian Jensen nok til at gøre, hvis han vil have et mandat med sig, når han rejser til Bruxelles.