Med interesse læste jeg Berlingskes leder 20. oktober, om kirken skal yde gratis service til ikke-medlemmer. Præsterne har delte meninger. Jeg er forundret over, at nogle mener, at kirken bare skal stå til rådighed for alle, uanset medlemskab eller ej.
Berlingske skriver, at løsningen ligner en glidebane ned mod Johannes’ Åbenbarings mest uhyggelige passager. Nu ved jeg ikke, hvem det store dyr i Åbenbaringen er. Men jeg synes også, det er en glidebane, hvis nogle benytter kirken gratis, og medlemmerne betaler. Hvem har lyst til at betale for noget, som andre får gratis? Som Berlingske skriver, »kunden har altid ret. Hvis man betaler, så bestemmer man også.« Men kunde er man jo først, når man køber og betaler for en vare. Blev avisen uddelt som gratisavis, ville abonnenterne blive utilfredse. Det samme gælder nok for kirkens medlemmer. »Hvis kirken skal fortsætte med gratis adgang til samtlige ydelser, må den naturligvis tilføres lidt midler ovenfra,« skriver Berlingske. Nu kunne man tro, at præsterne har forbindelsen til Vorherre i orden, men jeg tvivler på, at denne vej er farbar. Skal medlemmerne betale mere i kirkeskat? Vi er nogle, der glade har betalt i årtier, men hvis nogle er gratister med præsternes velsignelse, kunne man godt frygte udmeldelser.
Mon ikke kirken skal holde sig til Jesu ord: »Giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er.« At kirkeskat og medlemskab også fremover bidrager til kirkens beståen. Ellers er der sikkert medlemmer, der vil sige »tak for kirkekaffe«.