Sidst det skete var i juli 2009, hvor en mor indebrændte sammen med fem børn i Rinkeby nordvest for Stockholm. Det skriver Expressen.se.
Politiets teknikere er lige nu i gang med at finde årsagen til branden i Tidaholm, hvor seks danskere er omkommet. Sagen behandles af svensk politi som en mordbrand, men det er standard, når brandårsagen er ukendt.
Huset var ret primitivt. Der var hverken vand eller elektricitet. Men der var både en brændeovn og en åben pejs i huset.
Da brandvæsenes nåede frem var huset allerede brændt ned, fortæller fotograf Håkan Montelius til Sveriges Radio P4.
De svenske ødegårde er ifølge Lars Arendt sekretariatschef hos Danske Torpare - en forening for danske ødegårdsejere - ikke mere brandfarlige end danske træsommerhuse.
- Men skal selvfølgelig være agtpågivende. I foreningen holder vi nogle kurser i brandslukning, hvor man lærer nogle teknikker til at slukke en brand. Men det skyldes, at husene ofte ligger på steder, hvor der er langt til brandvæsenet og ikke fordi husene er specielt brandfarlige, siger Lars Arendt.