Vi er kede af det. Vi beklager. Vi har ikke været dygtige nok.

Storbankerne Danske Bank og Nordea brugte mange forskellige formuleringer til at beklage deres involvering i en storstilet sag om hvidvask på en høring i Folketinget mandag.

Folketinget havde indkaldt til høringen i forlængelse af, at Berlingske har afsløret, hvordan milliarder, der ifølge myndighederne i Moldova stammer fra kriminalitet i bl.a. Rusland, er endt på konti i Danske Bank Estland og Nordea Danmark. Høringen fandt sted kun et år efter en lignende høring i forlængelse af de såkaldte Panama Papers.

»Nu sidder vi så her igen. Det er ikke lang tid siden sidste sag,« lød det spidst fra Morten Bødskov (S), formand for Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget.

Som Berlingske har beskrevet de seneste måneder, blev syv mia. kroner gennem en periode på flere år sendt gennem Danske Bank i Estland til konti ejet af skatte­lyselskaber. Danske Bank har beklaget sagen og flere gange forklaret, at banken i 2014 lukkede ned for en række mistænkelige kunder i banken.

»Vi var langt fra dygtige nok til at forhindre, at vores filial i Estland blev misbrugt - formentlig til hvidvask frem til 2014. Det var forhold, som vi selv konstaterede, og som vi selv rettede op på, da vi blev opmærksomme på problemet,« sagde Danske Banks chefjurist Flemming Pristed på høringen.

»Vores manglende kontrol i Estland har vi været i dialog med tilsynsmyndighederne i Estland og Danmark om. Det er ingen hemmelighed, at vi har fået et påbud fra det estiske finanstilsyn i 2015 og fra det danske finanstilsyn sidste år. Det er der ingen, der beklager mere end vi gør. Vi bestræber os på, at drive en sund, solid og ordentlig bank, som folk kan have tillid til. Derfor er det både skuffende og utilfredsstillende, at vi ikke levede op til vores egne og andres forventninger til os.« tilføjede Flemming Pristed.

Berlingske har tidligere afsløret, at en chef i Danske Banks hvidvaskafdeling allerede i foråret 2013 i en intern mail advarede ledelsen om, at der kunne være problemer på hvidvaskområdet i den estiske filial. Men Flemming Pristed fastholdt på høringen, at den absolutte topledelse først blev klar over sagen i 2014:

»Direktionen i Danske Bank blev opmærksom på problemerne i begyndelsen af 2014. Problematikken var, at vores kontroller ikke var gode nok. Det betyder dog ikke, at der ikke tidligere har været dialog mellem ledelsen og kontrolfunktioner i banken.«

Flemming Pristed understregede samtidig, at banken først senere har fået indblik i det fulde omfang af sagen, der internationalt kaldes »The Russian Laundromat.«

»Vi får en del spørgsmål fra myndighederne fra tiden, hvilket er helt naturligt. Og vi er også selv ved at genbesøge sagen i Estland dengang. Men vi betragter det som en sag, der hører fortiden til,« sagde han.

Flemming Pristed afviste på høringen at svare på, om Danske Bank vil offentliggøre resultaterne af bankens »genbesøg« af forholdene i Estland.

Også Nordea er blevet voldsomt kritiseret for deres rolle i sagen, hvor der i årene 2012-2014 blev overført 250 mio. kr. gennem Nordea i København fra britiske skuffe­selskaber til bl.a. selskaber registreret i kendte skattely som Seychellerne og De Britiske Jomfruøer.

»Vi er kede af det, vi beklager, vi undskylder. Vi har historisk set ikke været dygtige nok til at forstå omfanget af vores forpligtelser til samfundet. Men det har vi gjort noget ved. Det er desværre ikke noget, som vi kan fikse med tilbagevirkende kraft, men vi har siden 2014 gjort en betydelig indsats. Derfor er vi et helt andet sted end dengang,« sagde Julie Galbo, global risikochef hos Nordea, der sidste år også var involveret i Panama Papers-sagen.

Finanstilsynets direktør Jesper Berg var med i panelet og sammenlignende blandt andet sin rolle med opdraget hos levnedsmiddelkontrollen. Tilsynets mål er at sikre, at de finansielle institutioner ikke »får finansiel diarre«, som han udtrykte det.

Imidlertid har det de seneste år været svært for tilsynet at nå alle de opgaver, de gerne ville. Berlingske har tidligere beskrevet, at mellem tre og fire ansatte i Finanstilsynet de sidste seks år har haft til opgave at kontrollere, om de flere end 100 danske banker og pengeinstitutter overholder hvidvaskloven.

Men siden 2016 har tilsynet ikke udført en eneste fysisk hvidvaskinspektion. Ressourcerne er i stedet gået til at undersøge Panama-papirerne og sagen fra Moldova. Jesper Berg efterlyste derfor penge til at ansætte fem til ti personer mere på hvidvaskområdet.

»Så det er jo ikke en mangedobling, vi snakker om,« sagde Jesper Berg.

De finansielle virksomheder har sendt 18.669 indberetninger om mistænkelige transaktioner til Bagmandspolitiet i 2016, oplyste Statsadvokaten For Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), der også var til stede til høringen.

Indberetningerne, der er steget markant de seneste år, skal tænkes som efterretninger, understregede statsadvokaten Morten Niels Jakobsen. I ca. 2.500 tilfælde har der været grund til se nærmere på sagerne. Men bare fordi antallet af indberetninger var steget, havde det imidlertid ikke ført til flere straffesager:

»Det følges ikke nødvendigvis ad,« sagde Morten Niels Jakobsen.

Imidlertid vinder anklagemyndigheden »ikke årets statistiske pris« på området, erkendte han.   

»Det strammer vi op på, så vi kan give et bedre overblik over, hvad de ender med,« lovede Morten Niels Jakobsen.

Berlingske har tidligere beskrevet, hvordan de danske myndigheder, herunder Bagmandspolitiet, i 2013 blev advaret om, at Nordea Danmark og Danske Bank ­Estland af internationale kriminelle var blevet brugt til at vaske sorte penge rene i en opsigtsvækkende international kriminalsag om en afdød russisk advokat, Sergej Magsnitskij.