»Når Nationalbanken ringer og spørger dig om at gøre noget, så siger du ja. Derfor blev jeg formand i Roskilde Bank. Og da vores erhvervsminister ringede og bad mig om at påtage mig opgaven med formandskabet i Finansiel Stabilitet, havde jeg ingen tanker om at sige nej. Det var en form for borgerligt ombud. Med et helt liv på kreditområdet i finansverdenen og med det, jeg troede, jeg havde nok af, nemlig tid, så ville det være ejendommeligt, hvis jeg ikke skulle påtage mig den opgave. Så det gjorde jeg. Og den blev anderledes, end jeg havde forestillet mig.«
»Det var bestemt ikke planlagt på nogen som helst måde. Sådan en krise har det jo med først at blive synlig, når boblen springer. Man får først øje på bobler, når de springer. Det var umuligt at forudse. Som jeg erindrer det fra min Nykredit-tid, der endte i slutningen af 2007, så var der dog visse banker, man var mere påpasselig med at give likviditet end andre.«
