BRUXELLES: Det kan næsten ikke overvurderes, hvor meget der er på spil, når EUs 28 stats- og regeringschefer torsdag og fredag mødes til et topmøde, hvor en omfattende flygtningeaftale med Tyrkiet skal på plads.

Det vil både praktisk og politisk være en katastrofe for EU, hvis ikke en aftale kommer i hus, og efter et møde mellem landenes udenrigs- og EU-ministre i Bruxelles blev der tirsdag udtrykt optimisme.

»Vi er ikke i mål, men vi er kommet et skridt videre. Jeg tror, at alle lande er klar over, hvad det er for en udfordring, vi står med, hvis der ikke kommer en aftale. Og jeg tror på, at nødvendigheden vil presse en aftale, som er god, igennem,« sagde udenrigsminister Kristian Jensen (V) efter mødet.

Ifølge udenrigsministeren er de store udeståender især, hvordan aftalen kan leve op til international lovgivning og standarder for tilbagesendelse af flygtninge og asylansøgere, samt hvordan aftalen kan føres ud i livet i praksis. Og ikke mindst hvordan den fire årtier lange konflikt mellem Cypern og Tyrkiet, som lige nu spærrer for Tyrkiets varme ønsker om at genoplive optagelsesforhandlingerne, kan overkommes.

Forslag fra præsidenten

EU-præsident Donald Tusk, der leder EU-topmøderne, var tirsdag i Cypern og Tyrkiet for at finde en åbning, der kan bane vej for en aftale. Mens Cypern-spørgsmålet udestår, har Tusk dog sendt ideer til afklaring af fem afgørende punkter omkring de juridiske og praktiske udfordringer til EU-landenes topdiplomater.

I papiret, som Berlingske er i besiddelse af, hedder det, at Tyrkiet nu også skal sørge for, at menneskesmuglere ikke finder nye ruter ud af Tyrkiet. Især frygtes det, at ruten over Sortehavet til Bulgarien eller Rumænien kan blive et alternativ til de græske øer.

Om selve tilbagesendelsen af flygtninge og migranter, der ankommer til græske øer, understreges det, at det skal ske inden for reglerne i EUs asylproceduredirektiv. Det betyder, at der ikke bliver tale om strakstilbagesendelser, men at alle skal registreres og have en umiddelbar vurdering af deres asylbehov.

Dermed kommer Tusk bekymringer fra FN samt Sverige og Spanien i møde, men samtidig betyder det også, at tilbagesendelserne som minimum vil tage et par uger, hvis Grækenland ellers kan håndtere opgaven.

En EU-kilde, der er involveret i de praktiske løsninger, vurderer over for Berlingske, at de græske myndigheders kapacitet til at håndtere denne opgave er »et af flere, men måske det allerstørste udestående«.

Kun 72.000 pladser i første omgang

Med hensyn til planen om at give én syrisk flygtning legalt ophold i EU for hver én syrer, som Tyrkiet tager tilbage fra Grækenland – den såkaldte genbosætning – er ideen, at det skal ske inden for rammerne af det frivillige program for genbosætning samt den omfordeling af asylansøgere, som EU-landene efter voldsomme sammenstød besluttede med et kvalificeret flertal sidste år.

Programmet for genbosætning har en ramme på 22.000, hvoraf der er 18.000 pladser tilbage, mens der er en ledig pulje på 54.000 pladser i omfordelingsprogrammet, som oprindeligt var tiltænkt Ungarn, men som Ungarn takkede nej til, da landet i stedet opførte sit omdiskuterede grænsehegn. Bliver der behov for yderligere genbosætning ud over disse 72.000 pladser, så skal dette diskuteres igen, lyder forslaget. Retsforbeholdet betyder, at Danmark står uden for.

Idépapiret svarer dog ikke på, hvordan man vil håndtere irakere og afghanere, som for en stor dels vedkommende hidtil har fået asyl i EU, men ikke anses som flygtninge i Tyrkiet. Grækenland og Tyrkiet skal gennemføre en række lovændringer, før aftalen kan leve op til international lovgivning, og juristerne arbejder derfor på højtryk frem mod topmødet.

Cypern står fast over for Tyrkiet

Nok så vigtigt rummer papiret ikke en gylden løsning på Cypern-problematikken.

Cyperns præsident, Nicos Anastasiades, gjorde det tirsdag formiddag, da Donald Tusk lagde vejen forbi Cypern, fuldstændigt klart, at Cypern ikke umiddelbart vil gå med til at åbne nye kapitler i optagelsesforhandlingerne. Anastasiades understregede på et pressemøde, at Tyrkiet først skal holde op med at diskriminere Cypern, hvilket sker såvel handelsmæssigt som visummæssigt. Han gjorde det også klart, at de tyrkiske krav er kontraproduktive i forhold til de igangværende forhandlinger om en genforening af det delte Cypern.

Tusk nøjedes på pressemødet med at konstatere, at de tyrkiske krav fortsat skal »afbalanceres«, og at der ikke er enighed mellem de 28 EU-lande endnu. Han understregede også, at hensyn til et land uden for EU som Tyrkiet aldrig kan komme foran hensyn til EU-lande.