Der er lagt op til et langt EU-topmøde torsdag-fredag, hvor de 28 lande skal forsøge at blive enige med hinanden og med Tyrkiet om en omfattende flygtningeaftale, der skal ødelægge menneskesmuglernes forretningsmodel og bremse strømmen af flygtninge og migranter mod EU. Aftalen er ikke mindst en tysk idé, men problemerne står i kø. Mindst seks lande har større bekymringer, og ikke mindst den fire årtier lange konflikt mellem Cypern og Tyrkiet truer med at spænde ben for at aftale. Det ville dog være et gigantisk nederlag for EU, hvis det ikke lykkes at nå til enighed.

Danmark

Den danske regering bakker grundlæggende op om den aftale med Tyrkiet, som er på bordet, fordi det er det hidtil bedste bud på, hvordan menneskesmuglernes forretningsmodel kan ødelægges, og strømmen af flygtninge og migranter mod EU bremses. Gårsdagens møde i Europaudvalget viste dog også, at visumfri adgang for tyrkere til EU ikke er alle partiers kop te. Danmark vil derfor – ligesom mange andre lande – insistere på, at Tyrkiet skal leve op til samtlige 72 krav, før Tyrkiet kan opnå visumliberalisering. Den tyrkiske ambition er at opnå dette i juni, men det ser uhyre vanskeligt ud.

Grækenland

Nok engang står Grækenland i centrum i en europæisk krise. Grækenland ser gerne, at strømmen af flygtninge og migranter stopper, især efter at Makedonien har lukket grænsen i, og titusinder af flygtninge og migranter er strandet i Grækenland. Grækenland vil anerkende Tyrkiet som et såkaldt »sikkert tredjeland«, hvilket vil gøre det muligt at sende ikke bare økonomiske migranter, men også reelle flygtninge med behov for international beskyttelse tilbage til Tyrkiet, hvis tyrkerne ellers kan garantere, at de vil blive behandlet som flygtninge. Grækenland skal dog stadig registrere dem alle, give dem en samtale samt mulighed for at appellere tilbagesendelsen, hvis de ikke mener, at Tyrkiet er et sikkert land. Og det bliver ikke nemt for et land som Grækenland, hvor asylsystemet er brudt fuldstændig sammen.

Tyrkiet

Visumfri adgang for tyrkere til EU, en genoplivning af optagelsesforhandlingerne og ekstra milliarder i fonden for de flere end 2,5 millioner syriske flygtninge, der er i Tyrkiet. Det er kravene fra Tyrkiet inden topmødet. Til gengæld vil Tyrkiet så tage samtlige økonomiske migranter og reelle flygtninge, der ankommer ulovligt til de græske øer, retur. Samtidig skal EU-landene give én syrer legalt ophold i EU for hver syrer, Tyrkiet tager tilbage fra Grækenland. Mens Tyrkiet har indikeret en vis fleksibilitet med hensyn til pengene til flygtningefonden, så har det hidtil været et ultimativt krav, at der skal ske noget omkring optagelsesforhandlingerne, som er en rød linje for Cypern.

Cypern

Den største af alle knaster er Cypern-spørgsmålet. I fire årtier har øen været delt mellem et græsk-cypriotisk syd med den internationalt anerkendte regering og præsident, der repræsenterer Cypern i EU, og et tyrkisk-cypriotisk nord. Cyperns præsident, Nicos Anastasiades, har på forhånd meldt meget klart ud, at Cypern ikke kan tillade den åbning af nye optagelseskapitler, som Tyrkiet kræver, medmindre Tyrkiet stopper med at diskriminere Cyperns borgere og selskaber. Anastasiades frygter desuden, at nye optagelseskapitler kan afspore den genforeningsproces for Cypern, som ellers er i fremskridt. Det ligner en gordisk knude.

Bulgarien

Hvis det lykkes at lukke mennesketrafikken fra Tyrkiet mod de græske øer ned, så er frygten, at menneskesmuglerne bare finder nye ruter, og de vil straks kigge mod Bulgarien, som også grænser op til Tyrkiet. Mens selve landgrænsen muligvis kan blokeres, så kan en ny rute over Sortehavet til Bulgarien være svær at stoppe uden Tyrkiets hjælp. Bulgarien vil derfor også omfattes af aftalen, og landets premierminister, Boyko Borissov, har på forhånd skrevet til EU-præsident Donald Tusk, at Bulgarien ikke kan acceptere en ren græsk løsning, som bare sender strømmen mod Bulgarien i stedet.

Frankrig

Lige siden EU og Tyrkiet indledte optagelsesforhandlinger i 2005, har der været modstand i Frankrig mod at lukke Tyrkiet ind i EU. Så snart de tyrkiske krav om visumfri adgang til EU kom på bordet, var den tidligere franske præsident Nicolas Sarkozy fra Republikanerne og den højrepopulistiske Marine Le Pen straks på banen med hård kritik. Præsident François Hollande har derfor gjort det klart, at Frankrig ikke kan acceptere at slække på de 72 krav til visumliberalisering, hvor Tyrkiet er et godt stykke fra at opfylde mere end halvdelen af kravene.

Sverige

Flere lande med Sverige og Spanien i spidsen har udtrykt stor bekymring for, om aftalen også lever op til EU-lovgivningen og international lov om behandling af flygtninge og asylansøgere. I går forsøgte EU-Kommissionen at forklare, hvordan tilbagesendelsen af flygtninge med behov for international beskyttelse kan ske lovligt, hvis ellers Tyrkiet garanterer at give reelle flygtninge den beskyttelse, de har behov for. Spørgsmålet er, om Sverige og Spanien vil være tilfredse med den forklaring og »garanti«.

Ungarn

EUs enfant terrible i form af Ungarns premierminister, Viktor Orbán, har allerede truet med veto én gang, hvis aftalen på nogen måde kan tvinge Ungarn at give syriske flygtninge fra Tyrkiet legalt ophold i Ungarn via det forslag om genbosætning, som er på bordet. EU-præsident Donald Tusk har gjort det klart, at der bliver tale om et frivilligt system, men at man forventer, at alle lande lever op til tidligere tilsagn om genbosætning. Ungarn er dog i det hele taget skeptisk over for aftalen med Tyrkiet.

Østrig

I Østrig er idéen om visumfri adgang for tyrkere til EU ikke populær, men hovedanken er, at aftalen vil gøre EU alt for afhængig af Tyrkiets hjælp, samt at den vil belønne Tyrkiet med blandt andet visumfrihed og flere penge, samtidig med at landet slår ned på den frie presse. Østrigs indenrigsminister, Johanna Mikl-Leitner, understregede i sidste uge i Bruxelles, at det ikke er tid til at belønne Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdoğan, men derimod tid til at skrue op for kritikken af mediernes forhold i Tyrkiet.