BRUXELLES: Arbejdsløsheden i Grækenland var på 24,4 procent i sidste kvartal af 2015, viser officielle statistikker, der netop er blevet offentliggjort. Ifølge opgørelsen er ungdomsarbejdsløsheden på 49 procent. Samtidig ser det angiveligt skidt ud med den græske regerings mål om i dag at få en aftale med Den Internationale Valutafond (IMF) på plads for at få udbetalt lån, der skal holde statsbankerotten fra døren under den fortsat uoverskuelige økonomiske krise.

Det er den virkelighed, som den græske premierminister, Alexis Tsipras, for en stund må skubbe til side, efter at han i går ankom til EU-topmødet i Bruxelles, hvor EU-landenes regeringschefer håber på at kunne indgå en storstilet aftale med Tyrkiet for at stoppe strømmen af flygtninge og migranter ind i Europa.

Men uanset forhandlingerne i Bruxelles er Grækenlands økonomiske krise fortsat særdeles virkelig, og det skaber alvorlig tvivl om de græske myndigheders evne til at udfylde den tiltænkte hovedrolle med at gennemføre en juridisk holdbar sagsbehandling og sikre en forsvarlig humanitær håndtering af tusindvis af asylsøgere og illegale migranter, som EU-landene ønsker at sende tilbage til Tyrkiet.

»Jeg forventer, at der bliver taget en beslutning om at hjælpe Grækenland under disse vanskelige betingelser,« erklærede Tsipras ved ankomsten til topmødet.

Han langede også ud efter Balkan-landene og særligt nabolandet Republikken Makedonien for deres »ensidige handlinger«, der har forårsaget en voksende humanitær krise for omkring 14.000 strandede syrere, irakere og andre ved den lukkede Idomeni-overgang ved den græsk-makedonske grænse.

Kan ikke klare presset

Forsøget på at skubbe opmærksomheden fra sig ændrer ikke på det faktum, at hovedansvaret for at føre aftalen med Tyrkiet ud i praksis vil hænge på grækerne. De seneste dage har været fyldt med advarsler fra jurister, nødhjælpsarbejdere og politikere, der tvivler på, at grækerne kan magte opgaven.

Det græske asylsystem har siden 2011 været i så ringe forfatning, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har sagt nej til, at EU-lande kan sende asylansøgere tilbage til Grækenland, hvilket ellers er en mulighed i det europæiske Dublin-system. Forholdene er ganske enkelt »nedværdigende«, konkluderede domstolen.

Det er det system, som nu skal give samtlige asylansøgere og migranter, der ankommer til de græske øer – i øjeblikket omkring 2.000 dagligt – en individuel behandling med en samtale, tolk, mulighed for juridisk bistand og mulighed for at appellere tilbagesendelsen til Tyrkiet, som er blevet en mulighed, fordi Grækenland nu vurderer, at Tyrkiet er et såkaldte »sikkert tredjeland«, og fordi Tyrkiet siger ja til det, hvis aftalen kommer i hus. Selv i et velfungerende system vil den proces typisk tage flere uger, og ifølge tænketanken European Stability Initiative, kan det græske system i bedste fald håndtere 1.500 sagsbehandlinger om måneden, hvis det skal leve op til internationale standarder.

Læg dertil, at Grækenland skal opbygge kapacitet til at huse de mange flygtninge og migranter, mens processen pågår. Ifølge EU-Kommissionen er der i øjeblikket omkring 43.000 flygtninge og migranter i Grækenland, herunder 8.000-9.000 på de græske øer, som helst skal sendes videre til de i forvejen overfyldte modtagelsescentre på fastlandet, før det nye system kan træde i kraft.

Tvang og vold

European Stability Initiative understreger, at EU-landene og EU-Kommissionen straks bør sende hundredvis af eksperter til Grækenland for at hjælpe landets asylstyrelse, som slet ikke er gearet til opgaven og kun vanskeligt kan få tilført flere økonomiske midler, fordi det offentlige er på en stram sparekurs i Grækenland – dikteret af eurolandene.

Tænketanken mener også, at programmet for genbosætning, hvor én syrisk flygtning i Tyrkiet skal have legalt ophold i EU for hver syrer, som Tyrkiet tager tilbage fra Grækenland, er håbløst utilstrækkeligt, så længe loftet lyder på 72.000. Hvis EU-landene ikke er villige til at give mange flere legalt ophold, vil strømmen af flygtninge og migranter bare fortsætte, fordi chancen for at få legalt ophold i EU ved at blive i Tyrkiet er alt for lille.

En anden alvorlig praktisk udfordring er selve tilbagesendelsen fra Grækenland til Tyrkiet. Der er risiko for kaotiske scener, hvor tvang og vold kan være nødvendigt mod desperate mennesker på flugt fra en blodig krig og en udsigtsløs tilværelse, der netop i dyre domme har betalt for en livsfarlig sejlads til de græske øer.

Da Berlingske i det improviserede flygtningecenter i Athens gamle nedlagte lufthavn for nyligt nævnte sandsynligheden for en strammere europæisk flygtningepolitik til den 32-årige Suya Rezuli, var det næsten mere, end den afghanske kvinde, mor til to drenge på to og seks år og gravid, kunne rumme:

»Vi rejste fra Kabul for mere end fem uger siden. Min mand arbejdede for amerikanerne, og jeg havde et lærerjob. Vi havde det meget godt, men Taleban ville dræbe os på grund af min mands arbejde. I Tyrkiet har vi ikke råd til at være, og vi vil få problemer, fordi de ikke vil have os. Vi vil bare gerne til Tyskland.«

Uløste kriser på stribe

For den venstreorienterede Tsipras kan konfrontationer med asylansøgere skabe nye problemer i hans politiske bagland. Det understregede han indirekte, da han i Bruxelles i går talte om »flygtninge«, mens de fleste andre europæiske regeringsledere konsekvent taler om »migranter«.

Endnu en gang indtager Tsipras og grækerne en hovedrolle, og det bliver ikke lettere af, at det gælder en ny krise, mens den tidligere krise langt fra er løst.