Lad os bare tage det: Er det overhovedet en god ide at gøre den norske ungdomsserie »Skam« til en teater, sådan som man nu gør på Aveny-T? I første omgang er det historien om den identitetssøgende Eva med den manglende selvtillid, der skal lære at finde sig selv som ny pige på gymnasiet, som smækkes på scenen, siden følger kapitel to om kæresteparret William og Noora.
Man kan trække nej-huen godt ned om ørerne og mene, at teatret burde opfinde sine egne historier. Hvorfor dog kopiere en TV-serie, som hele Nordens unge - og en stor hob ikke så unge - stadig har i frisk erindring? Hvorfor dog ikke opfinde sine egne historier, gå sine egne veje, være sig selv mere bevidst som originalt skabende kunstart, ikke blot som et kopiprodukt, der skal lokke publikum i sæderne med hårdt afprøvede titler fra andre formater? Kritikken er sådan set relevant nok. Teatret har altid lånt fra andre medier, men i denne sæson er det lige ved at være for meget af det gode.
