Det skriver Bloomberg News og henviser til kilder tæt på forhandlingerne. Samtidig oplyses det, at amerikanske Delta Airlines er blandt de interesserede købere.
Singapore Airlines kommenterer oplysningerne i en pressemeddelelse, hvori det hedder, at forhandlingerne med "interesserede parter" ikke nødvendigvis resulterer i et salg.
Deltas partner Air-France KLM bliver også nævnt som interesseret i dele af Virgin Atlantic. Den britiske finanskomet Richard Branson kontrollerer de resterende 51 pct. af Virgin.
Ifølge forlydender er det er stigende brændstofpriser og øget konkurrence fra British Airways i Europas største lufthavn London Heathrow, der er baggrunden for forhandlingerne.
Et salg vil give Delta øget adgang til Heathrow og derigennem få fingre i mere af den lukrative transatlantiske business-class trafik.
- Virgin Atlantic har nogle interessante "slots" i Heathrow, og "slots" er en meget knap ressource i Storbritannien, lyder det fra luftfartsanalytiker Arnaud Bouchet fra BNP Paribas i Singapore til nyhedsbureauet.
"Slots" er de fastlagte start- og landingstilladelser i lufthavnen.
Delta, Virgin og Air France-KLM afviser at kommentere forlydenderne.