Efter en uge med bastante udmeldinger om Rusland stod tirsdagen i diplomatiets tegn for den danske regering.

Fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) landede i dag i et snedækket Moskva på et eksportfremstød for dansk landbrugsteknologi. Samme eftermiddag ankom Anders Samuelsen (LA) til et møde med sin russiske ministerkollega i det russiske udenrigsministeriums gæstepalæ i det indre Moskva.