En gasledning skal efter planen bane sig vej tværs gennem Jylland og hen­over både Fyn og Sjælland. Mange steder har udsigten til et naboskab med et gasrør eller en pumpestation udløst skarpe reaktioner.

Da høringsperioden udløb i sidste uge, havde to hundrede borgere og virksomheder afgivet indsigelser eller kommentarer, oplyser Miljøstyrelsen. Det giver et gennemsnit på én indsigelse for hver af de lidt over 200 kilometer, som den nybyggede del af rørledningen vil strække sig over.

Men den danske del på land er kun en mindre etape af det enorme dansk-polske byggeprojekt. Rørledningen, der bærer navnet Baltic Pipeline, omfatter Norge, Danmark og Polen og hundredvis af kilometer havbund.

Ambitionerne er lige så vidtrækkende. Efter planen skal rørledningen styrke Nord­europas energisikkerhed og i løbet af få år befri Polen for landets store afhængighed af russisk gas. Det skal ske ved at pumpe gas fra de norske felter i Nordsøen via Danmark til den polske Østersøkyst.

Netop det sikkerhedspolitiske argument – at hjælpe Polen ud af den russiske energi­klemme – har stået centralt i debatten om den dansk-polske rørledning.

Intern ballade i Polen

Men internt i Polen er sagen paradoksalt nok ikke helt så simpel.

Tidligere polske regeringer har således flere gange vendt ryggen til Baltic Pipe blandt andet på grund af usikkerhed om gaspriserne. Samtidig lurer en uafklaret grænsestrid mellem Danmark og Polen dybt under Østersøen.

»Det er tredje gang, man forsøger at gennemføre rørledningen,« påpeger den polske energianalytiker Robert Tomaszewski fra tænketanken Polityka Insight til Berlingske.

Den nuværende polske regering, der ledes af det konservative Lov- og Retfærdighedsparti (PiS), har i de seneste år stået i spidsen for at genoplive det tidligere skrinlagte projekt.

I dag køber Polen omkring to tredjedele af sit gasforbrug fra russiske Gazprom. Det er uholdbart set i lyset af den sikkerheds­politiske situation i Europa, mener regeringen.

Polen er en stålsat allieret af nabolandet Ukraine, der på fjerde år martres af en militær konflikt med russisk-støttede styrker i landets østlige del.

»Det første skridt bør være at holde op med at støtte Ruslands aggressive fremfærd ved at købe russisk olie og gas,« siger Krzysztof Ksiezo­polski, energiforsker og adjunkt ved Warsaw School of Economics.

Løsningen lå allerede i skuffen

Blandt andre Lov- og Retfærdighedspartiets energiordfører, Piotr Naimski, havde arbejdet for at realisere Baltic Pipe, siden han var sikkerheds­rådgiver for den daværende præsident fra 1999 til 2001.

Dengang uden det store held. Projektet blev lagt på is, da Polen fik ny regering i 2001. Det blev genoplivet, da Lov- og Retfærdighedspartiet fik regeringsmagten i 2005, og igen aflyst, da en ny regering kom til magten i 2007.

Et kompromis blev en ny gasterminal i den polske havneby Świnoujście. Den gjorde fra 2015 landet i stand til at importere såkaldt LNG-gas, der transporteres i tankskibe.

»De centrale argumenter imod rørledningen var dengang, at den var for dyr at bygge, og at gassen fra Rusland kunne være billigere,« siger Robert Tomaszewski fra tænketanken Polityka Insight.

Grænsestrid mellem Polen og Danmark

Med genoplivningen af det gamle projekt er også andre udfordringer igen kommet op til overfladen. Herunder en grænsestrid mellem Polen og Danmark.

Gassen skal efter planen pumpes videre fra den sjællandske kyst til det nordlige Polen gennem en rørledning dybt under Østersøen.

Afhængigt af linjeføringen vil rørledningen muligvis passere gennem et 3.600 kvadrat­kilometer stort havområde syd for Bornholm, som både Danmark og Polen gør krav på.

Området er kendt som »bananen«. Det aflange havområde har siden begyndelsen af 1970erne været genstand for drøftelser mellem de to lande.

Kort før jul udsendte udenrigsministeriet en meddelelse om, at forhandlingerne med Polen om den sag er blevet genoptaget.

Men den slags kan dog have lange udsigter, siger ekspert i international havret Kaare Bangert.

Polen har tidligere krævet en havgrænse tættere på Bornholm i kraft af sin længere kystlinje. Hvis Danmark bøjer sig for polske krav, kan det danne præcedens for forhandlinger med andre stater, herunder i Arktis.

»Man skal være meget forsigtig med, hvad man anerkender. Det kan falde os i ryggen andre steder,« siger Kaare Bangert.

En sandsynlig løsning er, at begge lande accepterer en midlertidig aftale om at tillade rørledningen i det omstridte havområde.

Valg forude

Det betyder dog ikke, at alt kører på skinner set fra polsk side. Der skal afholdes valg i landet senest i efteråret 2019, og byggeriet ventes igangsat i 2020. Det kan bringe en regering med en anden holdning til Baltic Pipe til magten.

»Jeg vil sige, at der er sådan en risiko, selvom den ikke er stor, hvis man ser på meningsmålingerne,« siger Robert Tomaszewski.

Endelig udgør Ruslands politisk betingede prissætning af gas den måske største ubekendte i ligningen. Nabolandet Litauen blev sidste år tilbudt billigere gas fra Rusland, netop som landet havde bygget en gasterminal til import fra blandt andre USA.

Det demonstrerede på den ene side, hvordan alternative gasruter styrker et lands forhandlings­position. Men samtidig kan de russiske priser potentielt påvirke gas­mængderne i Baltic Pipe og de transit­indtægter, som Danmark kan regne med fra den planlagte rørledning.

»Der er mange ubekendte, når det kommer til russisk gas,« siger Robert Tomaszewski.

Simon Kruse er Berlingskes korrespondent i Central- og Østeuropa