Banjo ca. 1970
»Banjo var det eneste instrument i huset, da jeg var barn – min far spiller banjojazz. Jeg hørte »Tom Dooley« i radioen og syntes, den var fantastisk, så den lærte jeg at spille. Jeg har faktisk skrevet en sang på et af mine soloalbum, som handler om, hvad den sang gjorde ved mig. Jeg kunne jo ikke forstå engelsk, men kunne godt fornemme, at der var noget tragisk under den glade melodi. Senere forstod jeg, at den handlede om jalousi og drab og om straf og hængning. En meget dramatisk historie serveret i to små mun tre vers! Jeg stoppede med banjoen, da min far en dag kom hjem fra skolen, hvor han var lærer, og hvor han stod for indkøb af instrumenter til musiklokalet. Han havde en guitar med – i dag taler man om bestikkelse, og jeg ved ikke hvad, men dengang var der bare »en tilovers«... Jeg har den endnu, og der står stadig »Ikke til hjemlån« bag på den.«