I søndags, da foråret for alvor holdt indflytterfest i byen, pustede jeg vinterstøvet af min racercykel og fandt klikskoene frem fra skabets dybder. Iført stram buks med indbygget pude klatrede jeg prustende ud over Knippelsbro til Christianshavn, videre langs Amager Strandpark til lufthavnen, hvor jeg bittert fortrød, at jeg ikke havde fået pumpet dækkene, da en midaldrende dame overhalede mig.

Men min moral var høj og benene gode, så jeg fortsatte ufortrødent videre ad Kystvejen rundt om landingsbanerne til idylliske Drag- ør, hvor jeg måtte undertrykke min trang til en gammeldags isvaffel eller i det mindste en hotdog. Men da jeg nåede Ørestaden og holdt for rødt, glemte jeg med ét kunsten at håndtere klikpedaler, for pludselig lå jeg på asfalten i kærligt favntag med ti kilo carbon/aluminium-miks.

Over mig tårnede Hotel Bella Sky som to lange kvindeben, og det slog mig, at der et sted deroppe på 17. etage – der som bekendt er forbudt for mænd – stod nogle kvinder og kiggede ned på den ynkelige undskyldning for en cykelrytter, der rodede rundt nede på Ørestads Boulevard.

I det øjeblik kunne jeg pludselig godt forstå de kvinder, der vil have det hele lidt for sig selv.

Jeg smilede tappert til et par med terrængående barnevogn på vej i Field’s, mens jeg tænkte på den sag, hvor Østre Landsret skal tage stilling til, om det er lovligt at indrette en hel etage, hvor kvinder kan være i fred med deres stuebirke, tunede hårtørrer eller hvad de nu har deroppe på Bella Donna Floor, som de kalder etagen.

Bella Sky er en privat virksomhed, og hvad de praktiserer af såkaldt »sheconomy« kommer sådan set ingen ved. At der er penge i produkter målrettet kvinder, er ingen nyhed, så hvis kvinderne vil være i fred, så lad dem om det. Det bliver ligestillingen hverken værre eller bedre af.

Men hvor er det dog trist, tænkte jeg, mens jeg lå og sparkede hjælpeløst for at komme fri, at vi i ligestillingens navn er kommet dertil, at kvinder vil betale for at være fri for mænd. 

I debatten hører man flere og flere yngre kvinder, der åbent fortæller, at de er så trætte af mænds tilnærmelser i det offentlige rum, at de vil have lovgivning på området. Mens deres medsøstre – frivilligt – tager tanktop og diminutive denimshorts på og serverer burgere på Hot Buns i Gothersgade.

Det var ikke fra damerne på 17., jeg skulle håbe på hjælp fra. Når man nu har betalt for at være i fred, klæder det ikke ligefrem udsigten at se en mand i for stramt lycra ligge og rode hjælpeløst rundt under en cykel. Eller også var jeg netop for uskadelig til at true deres østrogenfællesskab.

Efterhånden kom jeg på benene og trippede klikkende op ad trapperne til metrostationen. Man taler meget om, at det i dag er kompliceret at være en ung mand, der gerne vil forstå kvinder. Men jeg tror faktisk, at det er sværere for kvinder at forsøge at forstå sig selv.