Efter syv magre år kommer syv fede, står at læse i Det Gamle Testamente.

Med scenen sat til valgkamp, her knap syv år efter finanskrisens indtog, afblæste økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) mandag krisen, hvorefter han og statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) tirsdag præsenterede et udspil til om ikke et par fede, så i hvert fald federe år i den offentlige sektor:

39 mia. kroner vil regeringen bruge på velfærd frem mod 2020. De 15 mia. kroner på sundheds- og ældreområdet.

»Der er ikke tale om luksus, men der er tale om en plan, som sikrer, at vi kan beholde det Danmark, vi kender,« bedyrede Helle Thorning-Schmidt på et pressemøde i Statsministeriet, flankeret af den radikale leder.

Planen, »Danmark på sikker vej«, akkumulerer den samlede størrelse af flere af de udspil, som regeringen har præsenteret på velfærdsområdet, heriblandt børneudspillet fra sidste uge.

Af de 39 mia. kroner skal de 15 mia. kroner til syge og ældre bl.a. gå til kræftpatienter, kronisk syge og pleje af flere ældre. Sundhedsudgifterne vil dermed vokse med cirka én pct. om året, hvilket dog er mindre end gennemsnittet over de seneste to årtier.

Helle Thorning-Schmidt og Morten Østergaard understregede, at der ikke er tale om en gavebod. Men, lød hovedbudskabet fra Thorning, der er lagt op til et løft af den offentlige sektor, som Venstre ikke har mulighed for at gennemføre med deres nulvækst og løfte om skattelettelser.

»Med nulvækst kommer man hen ad vejen til at gennemføre store besparelser i den offentlige velfærd, hvis man for eksempel forsøger at finde flere penge til sundhed og ældre,« sagde Helle Thorning-Schmidt, så ingen kunne være i tvivl om, at det var et valgkampsoplæg, regeringen var i gang med at præsentere.

Mod til at omprioritere

På Christiansborg er det forventningen, at valget udskrives onsdag, alternativt torsdag, i denne uge. En antagelse, der blev bestyrket, da regeringen senere på tirsdagen valgte at fremrykke sin præsentation af sin økonomiske redegørelse.

I sådan en situation gælder det om at få sendt de helt overordnede politiske budskaber af sted, hvilket Lars Løkke Rasmussen (V) da også gjorde efter Venstres gruppemøde midt på dagen.

Mens regeringen forsøgte at iscenesætte Lars Løkke Rasmussen som manden, der vil bruge penge på skattelettelser frem for velfærd, tegnede V-formanden et billede af en SR-regering, hvis asylpolitik koster milliarder af kroner, som han i stedet foretrækker at bruge på sundhedsvæsenet.

»De lempelser, regeringen har lavet, koster i direkte omkostninger én mia. kroner om året. Dem vil vi rulle tilbage. Og så vil jeg hellere bruge den milliard på noget, der er mere borgernært end asylansøgere,« sagde Lars Løkke Rasmussen, som også mindede om, at Venstre vil spare et par mia. kroner hvert år på ulandsbistanden ved at sætte den ned på det niveau, som FN har anbefalet som minimumsgrænse.

Ifølge Lars Løkke Rasmussen er det både muligt at give skattelettelser til dem med de laveste lønindkomster, bruge flere penge på sundhed og have nulvækst i den offentlige sektor.

Men Thorning vil lade det offentlige forbrug stige med 0,6 procent. Det vil du ikke?

»Nej, for jeg vil hellere prioritere om. Men det er vigtigt at sige, at vi har de samme penge til rådighed. Vi synes bare, at folk med små arbejdsindkomster, der går på arbejde, skal have noget mere nær velfærd i form af skattelettelser,« lød det fra Lars Løkke Rasmussen, som understregede, at han har »modet til at skære ned nogle steder« på det offentlige forbrug for at kunne yde en bedre offentlig velfærd på andre områder.

»Der skal ikke hældes beton ud over den offentlige sektor. Jeg var selv sundhedsminister, da vi fjernede ventelisterne, og jeg har ingen ambition om at sidde i en regering, der genindfører dem. Men dér må man tage pengene nogle andre steder fra,« sagde Lars Løkke Rasmussen.

Store tal-dag

Venstre-formanden skal dog, i fald de borgerlige vinder valget, formodentlig finde flertal for sin økonomiske politik sammen med Dansk Folkeparti. Her turnerer man i modsætning til i Venstre med budskabet om en offentlig vækst på 0,8 pct. Alligevel havde DF-formand Kristian Thulesen Dahl tirsdag større tillid til en offentlig vækst med Lars Løkke Rasmussen som statsminister end med Helle Thorning-Schmidt.

»Min vurdering er klart, at der ikke kommer nogen nulvækst,« sagde han:

»Jeg synes, det er dejligt, at Lars Løkke Rasmussen understreger, at der selvfølgelig kan findes penge ved at ændre på vores udviklingsbistand og ved at stramme asylpolitikken. For der er ganske mange penge at finde dér, og det er da bedre at bruge de penge på sygehuse og på vores udsatte ældre end at føre Helle Thornings politik.«

Bliver valget så udskrevet i denne uge? Tirsdagen bød i hvert fald på flere nye tal, som må gøre det svært for Thorning at holde fingeren fra valgknappen.

De såkaldt økonomiske vismænd forudså således et pænt vokseværk for nationaløkonomien, og sidst på eftermiddagen offentliggjorde Megafon for TV 2 en meningsmåling, hvori regeringsblokken halede ind på oppositionen.

Thorning & co. er dog stadig efter de borgerlige, og ifølge Berlingske Barometers vægtede målingsgennemsnit vil regeringen under alle omstændigheder indlede en valgkamp bagud på point.