Havde nogen på forhånd været i tvivl, blev denne køreplan skåret ud i pap af statsministeren på et pressemøde i Statsministeriet tirsdag formiddag, hvor hun havde den radikale leder, økonomiminister Morten Østergaard, ved sin side.
Hovedbudskabet er, at Danmark er kommet ud af krisen, og at der frem mod 2020 vil være et råderum til at øge velfærden med i alt 39 milliarder kroner, som skal bruges på bl.a. bedre sundhed, ældrepleje, børneinstitutioner og uddannelse. Regeringen vil dermed følge en økonomisk politik, som indebærer 0,6 procents opdrift i de offentlige udgifter.
Alt sammen bliver det fremhævet som en modsætning til Lars Løkke Rasmussens mål om at fastholde et udgiftsstop. Thorning og S går med andre ord målrettet efter en valgkamp, hvor øget velfærd sættes op overfor nulvækst.
Se pressemødet her
Derudover vil hun angribe Venstre for at ville give skattelettelser, og hun vil kritisere Venstre hårdt for ikke at have lagt en økonomisk masterplan frem, som kan kaste lys over, hvordan Løkke vil få udgifter og indtægter i den offentlige husholdning til at hænge sammen.
Helt som forventet blev en stor del af pressemødet brugt til et frontalt angreb på Venstres økonomiske politik, præcis som det er sket gennem Socialdemokraternes massive annoncekampagner siden nytåret. I realiteten var der intet nyt i budskaberne fra pressemødet, som derfor alene bør betragtes som endnu et nøje koreograferet indslag i SR-partiernes allerede meget langvarige valgkampagne.
Præsidentvalg i sigte
Uden at sige det direkte vil S-toppen også gøre valget til et præsidentvalg mellem Thorning og Løkke, velvidende at regeringschefen i alle målinger står stærkere end V-formanden, som har sat sin popularitet over styr. Står det til S-ledelsen, skal danskerne tænke på, hvem vil de helst have - eller helst vil undgå - som nationens leder, når de på selve valgdagen står i stemmeboksen og skal sætte deres kryds.
Set gennem socialdemokratiske briller giver denne kampagneplan god mening, og den er langt fra ufarlig for Venstre og blå blok. For det er måske nok modigt at gå til valg på en målsætning om et offentligt udgiftsstop, men det er også uhyre risikabelt. I takt med at økonomien har løftet sig, er det ganske blevet sværere for Løkke at tale ind i den krisebevidsthed, som for kort tid siden gjorde vælgerne parate til at acceptere spareplaner og reformer.
Derudover har Løkke det indlysende problem, at hans plan allerede i udgangspunktet bliver jordet af Dansk Folkeparti, som ikke vil acceptere et udgiftsstop. Paradoksalt nok kan DF's blokering vise sig at blive en stor vælgermæssig fordel for Løkke, eftersom Kristian Thulesen Dahl af mange vælgere vil blive set som den blå garant for fortsatte investeringer i velfærd. Hvilket vil gøre det sværere for Thorning & Co. at fremmane et skræmmebillede om, hvor ødelæggende det vil være for den offentlige sektor at skulle underlægges Løkkes regimente om nulvækst.
Thorning står også med det basale forklaringsproblem, at hendes egen regering har kørt en stram udgiftspolitik - i perioder med nul- eller minusvækst i kommunerne - og hun står ydermere overfor den monumentale opgave, at hun skal have vælgerne til at tro på en ny runde af velfærdsløfter. Dette bliver en pædagogisk opgave af dimensioner, eftersom mange danskere vil kunne huske alle løfterne fra valgkampen i 2011, og de vil ingenlunde have glemt de efterfølgende massive løftebrud fra Thornings side.
Alle disse vælgere skal nu overbevises om, at de kan stole på Thorning, og det bliver en selvstændig udfordring for S-holdet at komme over den barriere.
Endelig kommer den basale udfordring, at Thorning i så lang tid har været bagud i målingerne. Og fortsat er det. De kolde realiteter tilsiger, at hun skal kunne kapre mange vælgere i den kommende tid, hvis hun også skal være regeringschef efter valgdagen.
På Christiansborg vakte det ganske vist opsigt, da rygterne om en ny Megafon-måling begyndte at brede sig tirsdag formiddag, for målingen viste, at forskellen mellem blokkene var reduceret til 52-48 i blå bloks favør.
Problemet set med SR-øjne er blot, at målingen baserer sig på, at Alternativet med Uffe Elbæk i front lige netop kommer over spærregrænsen, hvilket er vitalt, hvis rød blok skal have en chance for at kunne fastholde regeringsmagten. Men ser man på de øvrige målinger - hvor Alternativet ikke er inde i varmen - halter rød blok efter, og det bliver op ad bakke for Thorning, hvis hun skal kunne fastholde adressen i Prins Jørgens Gård 11 i fire år endnu.
Og hvornår kommer valget så? Meget snart!