Der er i de senere år gennemført reformer på arbejdsmarkedet. Efterlønnen er faset ud. Dagpengeperioden er forkortet til to år. Ved årsskiftet træder kontanthjælpsreformen i kraft. Reformerne har til formål at øge arbejdsstyrken og sikre, at ledige rent faktisk står til rådighed for arbejdsmarkedet. Vi kommer nemlig om føje år til at mangle arbejdskraft i takt med, at der bliver færre unge og flere ældre.

De hidtil gennemførte reformer virker. Der er blevet færre efterlønsmodtagere, ikke blot fordi ordningen udfases, men også fordi flere ser en værdi i at blive længere på arbejdsmarkedet. Forkortelsen af dagpengeperioden har haft effekt, selv om reformen er blevet udvandet ved indførelse af uddannelses- og arbejdsmarkedsydelser. Ledige søger nu bredere og er i højere grad villige til at flytte for at få et job. Mange er også kommet i beskæftigelse. Virkningerne er dokumenteret i solide undersøgelser fra tænketanken Kraka og fra de økonomiske vismænd. Desuden oplever jobcentrene, at det er blevet væsentligt nemmere at motivere ledige til aktiv jobsøgning. Kontanthjælpsreformen ligestiller samboende med ægtepar, når det gælder gensidig forsørgerpligt. Desuden sendes kontanthjælpsmodtagere i nyttejob, så de gør gavn for de penge, de modtager. Fornuftige tiltag, som vil få effekt.

Ikke desto mindre føres der hele tiden kampagner for at rulle reformerne tilbage. Især dagpengereformen har måttet stå for skud og gør det igen her op til nytåret, hvor beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) har undsagt den, fordi væsentligt flere end ventet falder ud af systemet. Dansk Folkeparti, der stod fadder til reformen, er også på tilbagetog. Samtidig kører flere medier i disse dage en heftig kampagne mod kontanthjælpsreformen. Alle kampagnerne handler om, at borgere, der hidtil har fået bestemte ydelser, skal vedblive at have dem i stedet for selv at gøre noget ved deres situation. Derved svigter man reelt de ledige. De skal ikke fastholdes på forsørgelse, men i uddannelse eller i arbejde eller ud af systemerne, hvis de kan forsørge sig selv.

Mette Frederiksen og alle de andre, der jamrer, glemmer, at Danmark stadig har verdens mest generøse dagpengesystem. De overser også, at arbejdsgiverne i år har måttet opgive at besætte 9.000 ledige stillinger. Selv om der er blevet færre nye job under krisen, er det danske arbejdsmarked stadig meget dynamisk. Tusinder skifter job hver dag. Allerede nu er det svært at finde håndværkere til de mange offentlige anlægsopgaver, og i 2025 kommer vi til at mangle over 100.000 faglærte. I dagens Danmark arbejder mere end 50.000 østeuropæere i landbruget, i byggeriet og i servicesektoren til overenskomstmæssige timelønninger på mellem 110 og 130 kr. Det dobbelte af den nye foreslåede mindsteløn i Tyskland. De er her udelukkende, fordi ledige danskere føler sig for fine til at tage den slags job. Men det går ikke, hvis vi stadig vil opretholde et velfærdssamfund. Her er forudsætningen, at alle, der tilbydes arbejde, tager imod det, og at man yder før man nyder. Hvis de mange reformmodstandere ikke vil acceptere disse forudsætninger for velfærdssamfundet, bør de tone rent flag og stille krav om borgerløn til alle. For det er måske, hvad de inderst inde mener, at vi skal have i dette land.