14.000 ledige vil næste år stå i samme situation som de 34.000, der i løbet af 2013 har mistet retten til dagpenge. Sådan lyder vurderingen fra a-kassernes brancheorganisation, AK-Samvirke.
»Der vil stadig være et voldsomt problem med dagpengene næste år, når 14.000 vil ryge ud af systemet,« siger direktør i AK-Samvirke Verner Sand Kirk.
Når 14.000 trods alt er under halvdelen af 34.000, hænger det sammen med, at flere af dagpengereformens konsekvenser er faldet sammen i 2013. Både de personer, der blev ramt af reformens halvering af dagpengeperioden fra fire til to år, er røget ud af systemet i år, mens det også gælder for de personer, hvis fireårige dagpengeperiode udløb i 2013.
Samtidig har regeringen og Enhedslistens udskydelse af indfasningen af VK-regeringens dagpengereform fra 2010, som blev vedtaget sammen med de Radikale og Dansk Folkeparti, til 1. januar 2013 også resulteret i, at ekstraordinært mange mistede dagpengeretten i år.
»Så kan det godt være, at 14.000 ikke lyder af meget, men det er kun, fordi vi sammenligner det med tallet fra i år, hvor alle reformens konsekvenser taler deres tydelige sprog. Faktum er, at 14.000 mennesker hvert år fremover vil miste retten til dagpenge, og det er rigtig, rigtig mange,« siger Verner Sand Kirk.
Da reformen blev indført, lød skønnet, at mellem 2.000 og 4.000 personer ville falde ud af dagpengesystemet årligt, men det tal viste sig at være næsten ti gange så højt.
»Det er desværre en kommafejl, der vil noget. Man har, da man lavede reformen, forhåbentlig ikke vidst, at den ville have så voldsomme konsekvenser, og derfor ville det være glædeligt, hvis den nuværende regering erkendte det for så at justere reformen til,« lyder opfordringen fra Verner Sand Kirk.
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) kritiserer i torsdagens udgave af Politiken resultaterne af dagpengereformen, når den har fået konsekvenser for hele 34.000 personer i 2013. Mens AK-Samvirke-direktøren glæder sig over, at regeringen erkender, at dagpengereformen er kritisabel, opfordrer han til, at der bliver gjort noget ved systemet med det samme, hvis det ikke skal gå ud over 14.000 mennesker næste år.
»Som minimum burde man blive enige om at ændre i genoptjeningsretten, så den kommer ned på i hvert fald de 26 uger, den var før reformen, i forhold til de 52 uger, den er på i dag. Det ville også være fornuftigt, hvis man kunne file lidt på selve dagpengeperiodens længde, men det er jo to sider af samme sag, så det er nok ikke realistisk, at regeringen gør noget ved begge ting,« siger Verner Sand Kirk.