Kulturminister Mariannae Jelved og spindoktor Tine Lund Bretlau er forlængst tjekket ud af Slotsholmens lækreste ministerkontor i Nybrogade. Mens de intenst fører kampagne i det nordjyske, soves der kun rævesøvn i Kulturministeriet.

Ministre forgår. Embedsmænd består. Det gælder også i Kulturministeriet, hvor departementschef Marie Hansen venter på først vælgernes dom, siden regeringsdannelsen.

Set ud fra rød blok og ud fra en Radikal optik har Marianne Jelved leveret: Børn og unge i kunst og kultur. Danmark Læser-initiativet. Et skarpt ligestillingsperspektiv i musikhandlingsplanen. Snævert medieforlig med rød blok. Sager med masser af radikal politik. Regeringen har også været ferm til at udnævne gesandter for rød bloks synspunkter til de mange udvalg.

Jelved har som kulturminister været yderst tilbageholdende og overvejende driftsikker. Kun i sagen om DRs UnderholdningsOrkester gik det helt galt. Regeringen kom i mindretal, og Jelved lagde sig ud med Enhedslisten og de blå, så ingen politiske modstandere føler, at de skylder hende noget. Uanset at også andre kom på glatis i den sag.

Jelved har flittigt brugt de sidste uger med at levere udmeldinger. Logikken er enkel. Systemet håndfodrer ministeren, men kun indtil valget. Og så trækkes skotterne ned. Bum! Ministerchaufføren kommer med presserende sager til underskrift, men intet, der smager af politik. Faktuelle oplysninger, udspil, notater og oplæg forventes det, at ministeren og dennes rådgiver selv har styr på. Centraladministrationen skal ikke fedtes ind i noget.

I Kulturministeriet forbereder de sig intenst til efter valget. Statsministeriet indsamler bidrag fra ressortministerier, så der er oplæg til regeringsgrundlag, afhængigt af farven. Skuffeplaner med forslag gøres lokalt klar til ministeren, uanset hvem det bliver:

I første scenarie fortsætter Jelved. Så ligger der aktuelle sager på ministerens bord og input til Jelveds ny runde.

I næste scenarie kommer en anden radikal minister. Systemet vil søge at levere en ny mærkesag, så det hele ikke bare er Jelved plus ti procent.

I tredje scenarie kommer en socialdemokratisk kulturminister. Favorit er Mogens Jensen, der har selvstændige ideer, er båret af dyb kulturindsigt og yderst driftsikker. Her øver ministeriet sig på initiativer, der lyder som noget andet end radikal folkehøjskole.

Fjerde scenarie er systemskifte, og en borgerlig-liberal kulturminister. Her gættes i partier i sådan en- eller flerpartiregering, på navne, og med de mange emner gisnes der om, hvorvidt det bliver en medgørlig eller stridbar type, en indsigtsfuld reformator eller en stille eksistens. Det udfordrer embedsmændenes kreativitet. Så kun på overfladen er der stille på Nybrogade. Der soves rævesøvn.