To fremtrædende jurister giver justitsminister Søren Pind (V) ret i, at han er »rigets øverste anklager« og dermed i sin gode ret til at lægge op til, at anklagemyndigheden kræver højere straffe for vold og voldtægt, som han gjorde i Berlingske i går.

Det er dog yderst sjældent, at en dansk justitsminister så åbenlyst lufter muligheden for at blande sig i anklagemyndighedens arbejde, konstaterer Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet.

»Det er helt usædvanligt, at en justits­minister så åbent og utvetydigt skilter med et politisk ønske om at styre anklagemyndigheden,« siger han.

Samme vurdering har Gorm Toftegaard Nielsen, strafferetsprofessor ved Aarhus Universitet:

»Lignende udmeldinger har vi ikke set fra de seneste års justitsministre,« siger han.

Logikken fra Søren Pind er, at hvis anklage­myndigheden møder op i retten med krav om højere straffe, vil domstolene med tiden dømme gerningsmændene hårdere.

Det opsigtsvækkende budskab faldt under et interview med Berlingske, hvor Søren Pind fastslog, at et af de vigtigste mål for hans tid som minister bliver at sikre hårdere straffe for vold og voldtægt.

»Det kan jeg for eksempel gøre ved at pålægge anklagemyndigheden generelt set at hæve niveauet for de krav, de har til strafudmålingen. Det kan jeg blande mig temmelig meget i. Det fremgår af retsplejeloven, at jeg er rigets øverste anklager, så det kan jeg sådan set direkte gå ind at sige, hvis jeg har lyst til det. Jeg vil ikke anse det for generelt at være klogt af justitsministeren at gå ind og blande sig i hvad som helst, men det dér kan jeg i hvert fald blande mig i,« sagde Søren Pind.

»En kende forfriskende«

Selv om justitsministerens udmelding er usædvanlig, er der dog intet juridisk til hinder for, at Søren Pind dikterer, at anklage­myndigheden skal hæve sine strafkrav, fastslår de to jurister.

Som Søren Pind selv gør klart i inter­viewet med Berlingske, er han »rigets øverste anklager« og dermed anklagemyndighedens øverste chef.

»Som chef for anklagemyndigheden er justitsministeren i sin gode ret til at instruere Rigsadvokaten om at anke en eller flere sager for at afprøve, om praksis er i overensstemmelse med Folketingets anvisninger,« siger Jørn Vestergaard.

Det er muligt, at tidligere justitsministre også har stillet særlige krav til anklagemyndigheden, men det er svært at påvise. Den slags initiativer efterlader sjældent papirspor, lyder det fra Jørn Vestergaard.

Hvis anklagemyndigheden tidligere har fået dikteret retningslinjer helt fra toppen, er det i hvert fald ikke sket i fuld offentlighed, siger professoren.

»Tidligere justitsministre har været mere diskrete. Det har sin baggrund i en erkendelse af, at anklagemyndigheden i almindelighed ikke bør ligge under for politisk indblanding men have en høj grad af uafhængighed,« siger Jørn Vestergaard, som mener, at Søren Pinds fremgangsmåde kan være med til at skabe åbenhed:

»Det er en kende forfriskende, at han ikke fremmer sin dagsorden i det gedulgte. I sidste ende står han jo til ansvar over for Folketinget,« siger Jørn Vestergaard.

Modstand i oppositionen

Politisk møder Søren Pinds forslag om at stille krav til anklagemyndigheden modstand hos Socialdemokraterne. Retsordfører Trine Bramsen (S) mener ikke, at man absolut bør tvinge hårdere fængselsdomme ud af de nuværende strafferammer.

»Søren Pind rammer skævt på bolden, når han vil ind og diktere, hvad domstolene skal dømme,« mener Trine Bramsen, som i stedet ønsker at se på, om strafferammerne skal ændres.

Retsordføreren henviser til, at justitsministeren bruger et gennemsnit for de domme, der bliver afsagt i sager om voldtægt til at bebude, at der skal idømmes hårdere straffe. Strafferammen for voldtægt er på op til otte års fængsel, i særligt grove tilfældige 12 års fængsel, men et udtræk fra Justitsministeriet viser, at de gennemsnitlige straffe i 2012 var på knap to år. Ifølge Trine Bramsen er det imidlertid forkert at kigge på gennemsnittet.

»Man kan ikke se på en gennemsnits­betragtning, om det er en grov forseelse eller en mindre grov forseelse. Derfor er det gennemsnitstal ikke udtryk for særligt meget,« siger hun.

Journalist Jakob Chor, Berlingske Nyheds­bureau, har bidraget til artiklen.