Dommerne dømmer ikke hårdt nok. Voldtægter koster sjældent mere end to år, fordi dommerne er »aktivistiske«. Formanden for Folketingets Retsudvalg, Peter Skaarup, gav i den forgangne uge dommerstanden et skub i brystet. Hans logik er denne simple: Når straframmen for voldtægt er op til 12 år, og der oftest kun dømmes mindre end to år i fængsel, skyldes det dommere, der ud fra egne politiske overbevisninger med milde straffe modarbejder politikernes intention med loven.

»Aktivistiske« kalder man politiserende dommere. Kendt især fra USA, hvor dommere udøver stor politisk magt, når de eksempelvis ved dom kan afgøre, om homoseksuelle må gifte sig. Når Peter Skaarup derfor anklager den danske dommerstand for en »aktivistisk« praksis, er det reelt en anklage om, at dommerne bruger deres magt til at modarbejde Folketinget. En voldsom anklage. Er den sand?

Læs også: Pind kræver strengere straffe for voldtægt

Frisk Højesteretsdom: Tre dage i august 2014 fremsatte en tjener ansat i Lalandia bombetrusler mod sin arbejdsplads. Ved Byretten blev han idømt 60 dages betinget, som er retspraksis i den slags sager. Nu kommer det interessante: Anklagemyndigheden ankede alligevel sagen først til Landsretten og derpå til Højesteret. I lyset af de senere års terrorsager mente anklagemyndigheden, at straffen for bombetrusler bør være hårdere. Højesteret var enig. 3. juli skærpede Højesteret straffen, og den tidligere tjener er idømt seks måneders fængsel, hvoraf de to måneder skal afsones nu, og fire måneder er gjort betinget af, at han udfører samfundstjeneste.

Kunne det tænkes, at det ikke er dommerne, der dømmer mildt, men snarere anklagemyndigheden, der ikke insisterer på, at man udnytter strafferammen i volds- og voldtægtssager fuldt ud? Af utallige grunde, formentlig. Manglende ressourcer, slendrian, men måske især uengagerede justitsministre. For det er justitsministerens ansvar, at anklagemyndigheden skarpt forfølger lovens intention. Dommerne skal dømme. Og så skal de strafudmåle. Ikke som Peter Skaarup dikterer. Men hvad loven i mødet med den konkrete sag tilsiger. Så sandt som, at der ikke er to voldtægter, der er ens.

At tale om, at Folketinget nu skal fastsætte mindstestraf for voldtægter, som Skaarup vil det, reducerer dommerstanden til en kasse gummistempler. Meget hellere bør retsudvalgsformand Skaarup kaste et kritisk blik på anklagemyndigheden. Hvad justitsministeren da også straks har sagt, at han vil. Idet Søren Pind fastslår, at han som minister« er rigets øverste anklager«. Fint. På med vanten. Eller snarere af med fløjlshandsken.

Læs også: »At man er så fuld, at man ikke kan sige nej, betyder ikke ja«

Det, tror jeg, at mange borgere vil være trygge ved. Og dommere. Alt efter deres overbevisning. Selvfølgelig. For det er netop – og hurra – indbygget i vores retsvæsens tradition, at en dommers politiske standpunkt kan han eller hun holde helt væk fra sin dom. Det politiske anliggende i retssalen skal anklagemyndigheden varetage. Det ved jeg. Det ved dommerstanden. Og det ved da især Peter Skaarup, der har været formand for retsudvalget så langt øjet rækker.