Venstre bruger kun tal, partiet har tillid til.

Men alligevel er det nærliggende at spørge: Er der virkelig kun 700 danskere, der har fået del i de 41.000 nye job, som er blevet skabt under Helle Thorning-Schmidts regering?

Svaret er mere kompliceret, end både statsministeren og Venstres leder, Lars Løkke Rasmussen, gør det til, så påstandene må tages én af gangen.

Socialdemokraterne har i valgkampen hævdet, at der er skabt 41.000 job siden fjerde kvartal 2011 til og med fjerde kvartal 2014.

Målt i fuldtidsstillinger er tallet langt mindre, nemlig 20.700. Og med en analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening som ammunition lancerede Venstre så i weekenden en kampagne, der konkluderer, at kun 700 af disse stillinger faktisk er gået til danskere. Resten er gået til udlændinge.

Men kan man konkludere som Venstres kampagne? Svaret ligger ifølge to professorer i økonomi imellem et »nej« og et »måske«, men heller ikke mere.

»Denne type analyse ville ikke få ros, hvis den blev afleveret som en opgave her på universitetet. Der mangler simpelthen en robusthedsanalyse af de estimater, som er fundamentet for analysen, og det gør resultatet uigennemsigtigt. Men det er jo nok heller ikke ment som forskning,« siger Philipp Schröder, professor ved Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet.

At spørgsmålet er centralt i valgkampen, blev understreget af den hårde slagveksling mellem statsministeren og Venstres leder ved toplederdebatten søndag aften, hvor Helle Thorning-Schmidt angreb Lars Løkke Rasmussen for at levere utroværdige tal:

»Lars Løkke Rasmussen og Venstre har indrykket store annoncer, der siger, at kun 700 nye job går til danskere. Det tror jeg simpelthen ikke, at nogen tror på. Det, mener jeg, er lodret forkert. Der er gået lidt Panorama i de der tal, og det er jo ikke første gang, Venstre bruger meget tvivlsomme tal,« lød det fra Helle Thorning-Schmidt, der spurgte:

»Er der nogen, der tror på det?«

Ventres politiske ordfører, Inger Støjberg, siger, at Venstre kun bruger tal, partiet har tillid til. Samtidig siger hun, at Socialdemokratiet og Helle Thorning-Schmidt »sviner Dansk Arbejdsgiverforening og helt almindelige arbejdsgivere til« frem for at skabe job til danskerne.

AU: Usikkert regnestykke

Fra Aarhus Universitet lyder det dog, at regnestykket fra Venstres plakater er usikkert.

»Denne type analyser med register-sammenkøringer kan være vanskelige at gennemføre, og grundlæggende kan det være uhensigtsmæssig med estimater af et arbejdmarked, der er så dynamisk som det danske, hvor det eksempelvis er meget let at hyre og fyre, hvilket jo er det danske arbejdsmarkeds store styrke.«

»Det kan være svært i sådanne beregninger at tage tilstrækkeligt højde for både den store fluktuation på arbejdsmarkedet og for en eventuelt skrumpende dansk arbejdsstyrke. Det er lidt ligesom med en vejrudsigt, hvor man opererer med usikkerhed på usikkerhed. Har man flere mulige fejlkilder, kan disse elementer tilsammen forstærke hinanden igennem de forskellige trin i beregningen,« siger Philipp Schröder.

Er der belæg for konklusionerne?

»Nej. Ikke efter de standarder, vi plejer at bruge på et universitet. Men der er heller ikke belæg for det modsatte. Disse typer analyser kommer fra en helt anden verden, i dette tilfælde fra en arbejdsgiverorganisation,« siger Philip Schröder, der sætter spørgsmålstegn ved at problematisere antallet af udlændinge i danske job:

»Produktivitetskommissionen pegede jo for ikke så længe siden på, at Danmarks evne til at tiltrække kvalificeret udenlandsk arbejdskraft kan være vigtigt for Danmarks økonomi,« siger han.

DA: Vismænd gør det samme

Analysen står DA fuldstændig ved, svarer analysechef Karina Ransby. Hun henviser til, at en lignende fremgangsmåde er anvendt af vismændene i Det Økonomiske Råd, der også konkluderede, at en stor del af beskæftigelsesfremgangen kommer fra udenlandsk arbejdskraft.

»Der er ikke tale om estimater. Vi bruger de officielle data til at se, hvor meget lønmodtagerbeskæftigelsen er steget i perioden for danske statsborgere og ikke-danske statsborgere. At vi har at gøre med et arbejdsmarked med stor fluktuation gør vi opmærksom på i første linje af analysen. Men det ændrer ikke ved slutresultatet,« siger Karina Ransby.

Ifølge Bo Sandemann Rasmussen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet, kan man ikke se resultatet af beregningerne som et konkret tal.

»De 700 er et bud, men man kan ikke kalde det et præcist tal. Den statistiske usikkerhed er formentlig så stor, at de 700 lige så godt kunne være nul eller et andet tal. Man skal være meget forsigtig, når man regner på bevægelser i et arbejdsmarked med 2,8 millioner beskæftigede,« siger Bo Sandemann Rasmussen, som på b.dk i går forklarede, at tallene ikke står klippefast.

»Man kan ikke kalde konklusionerne usandsynlige, men omvendt er det meget vanskeligt at give et så præcist bud, som der er givet her. Tendensen, man vil beskrive, er sikkert rigtig. Det står fast, at der er sket en stigning i antallet af udlændinge, der har et job i Danmark. Men hvad, det præcise tal er, afhænger af, hvordan man regner og hvilke kilder, man bruger,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

For Inger Støjberg er konklusionen ret klar:

»Fakta er, at den beskæftigelsesfremgang, der har været i den private sektor siden sidste valg, kun svarer til ca. 700 fuldtidspersoner for danskeres vedkommende. Venstre har intet problem med, at udlændinge arbejder i Danmark. Men vi har et problem med, at der er næsten 800.000 danskere i den arbejdsdygtige alder, der er på offentlig forsørgelse, hvoraf nogle burde bestride en del af de jobs der i dag varetages af polakker, litauere og estere,« siger Støjberg.