Valgkampen nåede et foreløbigt lavpunkt, da Panorama og virksomhedens ejer Morten Broager blev jagtet af pressen, og virksomhedens navn blev gjort til synonym for usandhed i politikernes valgdueller.
Morten Broager fortalte i en samtale med Lars Løkke Rasmussen (V) om en medarbejder, der sagde op med henvisning til, at han økonomisk fik for lidt ud af at arbejde. Det skete i fuld offentlighed med den danske presse til stede.
Det har efterfølgende ikke været kønt at se, hvordan en virksomhed, der har peget på et velkendt problem på arbejdsmarkedet – som også regeringen adresserer med en bonusordning – er blevet et ufrivilligt offer i valgkampen. Landets to største TV-stationer har ikke holdt sig tilbage i det, der kan ligne et karaktermord på virksomhedens ejer.
Udover, at det er urimeligt at gøre en virksomheds navn synonym med usandhed i den debat, som udfolder sig i en valgkamp, rummer den form for negativ og hadefuld kampagne nogle oplagte problemer for demokratiet.
Hver eneste dag efterlyser medierne eksempler fra virkeligheden. Som erhvervsorganisation ved vi mere end nogen, at medierne efterspørger virksomheder, der vil stå frem og vise virkningen af den førte politik.
Med den behandling, som Panorama har fået, er det naturligt, hvis virksomhederne fremover tøver med at stå frem. Medierne har altså spændt ben for sig selv, og det betyder, at medierne får ringere adgang til at levere et virkelighedstjek af, hvilke konsekvenser de politiske beslutninger har.

Læs også: Panorama

Siden Lars Løkke Rasmussen genfortalte historien, er Panorama, virksomhedens ejer, ansatte, kunder, familie og netværk blevet jagtet af den danske presse – i stedet for at holde fokus på den diskussion, som Venstre ønskede at rejse om størrelsen af overførselsindkomster.
Resultatet er blevet en menneskejagt. Ikke bare i medierne, men også på Facebook trækkes panorama-begrebet rundt i manegen uden hensyn til, at der faktisk er en virksomhed med mennesker af kød og blod, der bliver til ofre for en hetz.
Morten Broager nægter at hænge en tidligere ansat ud. Samme anstændighed er helt fraværende i pressens håndtering og i den politiske debat. Vi oplever ganske enkelt en total mangel på respekt for det menneske, som det handler om.
Vi er som nævnt vant til, at pressen ønsker at få virksomhederne til at stå frem, når vi taler om politik og konsekvens. Nu må især pressen, men også politikerne, overveje, hvordan de vil få rigtige virksomheder og rigtige mennesker til at stå frem. Og nogle bør være voksne nok til at give Panorama en undskyldning.