Kritikken hagler igen ned over de skatte­fordele, man kan få i forbindelse med forældrekøb. Denne gang er et flertal af Folketingets partier ude med riven i forhold til forældrenes brug af virksomhedsskatteordningen, der ifølge partierne giver nogle særlige skattefordele til samfundets rigeste.

»Det er i orden, at forældre køber boliger til deres børn, men det er helt klart problematisk, at de rigeste får en skattefordel ved det. Vi kunne godt overveje at afskaffe muligheden for forældrekøb, når vi har undersøgt det nærmere,« siger Merete Dea Larsen, der er boligordfører for Dansk Folkeparti.

Kritikken kommer i kølvandet på en undersøgelse fra Danmarks Statistik, der viser, at det er de rigeste familier i landet, der benytter sig af forældrekøb. Konklusionen lyder, at 45 procent af alle forældrekøbere i 2014 var lønmodtagere på højeste lønniveau, mens denne gruppe udgør 13 procent af den samlede befolkning.

Virksomhedsskatteordningen skal give personligt erhvervsdrivende samme skattemæssige vilkår som virksomheder, der drives i selskabsform. I forbindelse med forældrekøb betyder det, at lejligheden betragtes som en udlejningsvirksomhed, og forældrene kan dermed trække renteudgifter fra i skat gennem deres personlige indkomst. Det er en fordel for topskatteydere, der kan trække udgifter fra med den højeste procentsats.

Skattefordel skal afskaffes

Socialdemokratiet, Alternativet, SF og Enhedslisten bakker kritikken op og vil nu se med på ordningen kritiske øjne. Både SF og Enhedslisten ønsker, at virksomhedsskatteordningen helt afskaffes i forbindelse med forældrekøb.

»Vi er klar til at afskaffe ordningen for forældre, der benytter den, uden at der egentlig er knyttet en virksomhed til. Ordningen er tænkt til folk, der driver udlejning som virksomhed. Konsekvensen er, at man giver nogle klækkelige skatte­rabatter til dem, der køber bolig til deres børn, og det giver ikke mening,« siger Kirsten Normann Andersen, der er boligordfører for SF.

Enhedslisten er enig og vil i stedet benytte de skatteindtægter, der går tabt ved forældrenes skattefordele, til at bygge studieboliger i universitetsbyerne, hvor markedet i forvejen er betydeligt presset, siger Søren Egge Rasmussen, der er boligordfører for Enhedslisten.

Ekspert i boligskat Morten Skak er enig i partiernes kritik af ordningen. Han mener, at der er en skæv­vridning i, at de rigeste i samfundet har mulighed for at benytte de klækkelige skattefordele.

»Der er nogle sociale problemer i, at forældre med den højeste indkomst i samfundet også får mulighed for at benytte ordningen, og jeg synes derfor, at den bør afskaffes,« siger Morten Skak, der er lektor ved Syddansk Universitet på Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi.

Han mener, at lovgivningen bør indrettes på en måde, så muligheden for at benytte ordningen bliver frataget udlejning af lejligheder til nærtstående familiemedlemmer.

Koster mellem 125 og 250 mio. kr.

I et svar fra Skatteministeriet sidste år oplyste ministeriet, at virksomhedsordningen ved forældrekøb koster statskassen mellem 125 og 250 mio. kr. årligt, såfremt samtlige forældrekøb drives gennem virksomhedsskatteordningen.

Langt størstedelen af forældrene benytter sig af ordningen, når de køber en bolig og udlejer til deres barn, vurderer forældrekøbsekspert Christian Bækmark.

»90 procent af vores kunder benytter virksomhedsskatteordningen, og det er også den, vi anbefaler, fordi den er så skattemæssigt fordel­agtig. Det er den rigtige ordning at bruge i 99 procent af alle forældrekøb,« siger Christian Bækmark, der er revisor i PrivatRevision.

Han fortæller, at der findes to typiske måder at benytte ordningen på. Forældrene sørger i de fleste tilfælde for, at lejlighedens resultat viser underskud, fordi rentefradraget derved bliver højere. Det kan forældrene blandt andet sørge for ved at sætte huslejen til barnet så lavt som muligt.

Forældrene kan også vælge at opspare skat i lejligheden, når de benytter ordningen. Den gør det muligt at nøjes med at betale 22 procent af fortjenesten på lejligheden i skat. Når lejligheden senere sælges, skal den resterende skat betales.

Det betyder, ifølge Christian Bækmark, at flere laver et forældrekøb og fortsætter udlejning af lejligheden, selv om barnet er flyttet ud. Når forældrene muligvis ikke betaler topskat længere, kan de sælge lejligheden og derved slippe for at betale topskat af fortjenesten.

Revisoren tror ikke på, at en afskaffelse af virksomhedsskatteordningen vil gøre en større forskel i forhold til forældrenes udnyttelse af skattefordelene.

»Politikerne har svært ved at gennemskue det her, for det er meget komplekst. Selv revisorer kan have svært ved det. Det kan godt være, at politikerne ophæver virksomhedsskatteordningen, men så finder forældrene bare nogle andre muligheder for at betale mindre i skat. Der findes nemlig en masse muligheder inden for lovgivningen,« siger han.

Sidste lørdag bragte Berlingske Business historien om, at flere politikere ønsker at afskaffe 15 procent-reglen ved forældrekøb. På baggrund af den massive kritik af skatte­fordele ved forældrekøb har Enhedslisten netop påbegyndt en indsamling blandt Folketingets partier for at afskaffe både 15 procent-reglen og virksomhedsskatteordningen ved forældrekøb. Såfremt flertallet viser sig, vil Enhedslisten stille forslaget for Folketinget, oplyser Søren Egge Rasmussen, boligordfører for Enhedslisten.