Regnen siler ned, da Louise Johansson byder Berlingske indenfor i lejligheden i Vanløse.

Hun bor i en forældrekøbt lejlighed, som for lidt over to år siden kom hende til gavn på et presset københavnsk studieboligmarked.

I dag studerer hun erhvervsøkonomi og human ressource management på Copenhagen Business School (CBS).

»Mine forældre har købt lejligheden for at hjælpe mig, og det er jeg rigtigt glad for. Hvis de ikke havde købt den til mig, skulle jeg tage del i det virvar, der er, omkring at finde et værelse eller en lejlighed. Jeg er skeptisk overfor, om jeg nogensinde kunne få en lejlighed,« siger hun.

Indretningen er stilfuld og ungdommelig, og med et areal på 49 kvadratmeter fordelt på to rum er pladsen udnyttet til sit fulde potentiale. Hun sætter sig på en af de hvide tremmestole, der omkranser spisebordet.

»Her er jeg tæt på studiet, tæt på arbejdet og tæt på mine venner og veninder, og jeg har altid gerne villet bo i København, så jeg er rigtigt glad for det,« siger hun.

En ny analyse fra Danmarks Statistik viser, at 54 procent af forældrekøbte lejligheder i 2014 lå i København, mens 62 procent af dem, der bor i boligerne, er mellem 21 og 25 år.

Louise Johansson passer derfor med sin alder på 22 år og sin bopæl i den københavnske bydel Vanløse direkte ind i normen af de unge, der bor i forældrekøbte boliger.

»Jeg vil gøre en forretning ud af det«

Selv om Louise Johansson er glad for, at hun er tæt på studie og venner, ser hun også andre fordele ved at bo i en lejlighed, som hendes forældre ejer.

»Jeg har talt med mine forældre om at købe lejligheden af dem, fordi jeg jo kan købe under vurderingen, når det er en familiehandel. Senere kan jeg for eksempel sælge den videre til markedsprisen, og jeg kan derfor gøre en forretning ud af det,« siger hun.

Reglerne om familiehandler foreskriver, at forældre kan sælge en bolig til deres barn til 15 procent under den offentlige vurdering. Og derefter kan barnet sælge lejligheden videre til den fulde pris og opnå en skattefri gevinst. Netop den skattefordel vil Louise Johansson overveje at benytte sig af ved at købe lejligheden af sine forældre, fortæller hun.

Selv om de offentlige vurderinger i København sandsynligvis stiger i forbindelse med det nye ejendomsvurderingssystem i 2019, vil Louise Johansson dog ikke købe lejligheden lige nu, fordi tiden og pengene ikke rækker til det. Hun frygter i den forbindelse, at det ikke kun er vurderingerne, der vil ændre sig i fremtiden.

»Jeg kunne godt tænke mig, at det var anderledes, når der kommer nye vurderinger snart. Men det er også, fordi jeg tænker over, om der overhovedet er noget, der hedder 15-procentreglen om nogle år,« siger hun og tilføjer:

»Det er jo kun familien, der får gavn af det, eftersom beskatningen i mange tilfælde er lav. Og jeg kan tvivle på, om det er lige så let at hjælpe hinanden privat og familiemæssigt i fremtiden.«

Ikke desto mindre håber Louise Johansson, at der er mulighed for, at hun kan købe lejligheden til en fordelagtig pris, når pengene og tiden er til det. Lige nu vil hun nyde at bo i den lille københavnerlejlighed tæt ved studiet, vennerne og arbejdet, siger hun.