DANMARK

Knap tre uger efter Berlingskes første afsløringer af Danske Banks kundeforhold til diktaturet i Aserbajdsjan konstaterede topchef Thomas Borgen, at sagen var »værre end frygtet«.

Banken vil kulegrave transaktioner til og fra 3.000 kunder i den estiske filials afdeling for udenlandske kunder helt tilbage fra 2007, hvor Danske Bank overtog finske Sampo Bank og dermed trådte ind på det baltiske marked. Banken har hyret tidligere PET-chef og bagmandspolitichef Jens Madsen til at forestå undersøgelsen.