Der er god grund til at holde øje med dagens valg i Københavns Kommune. Ikke at udfaldet tegner så overraskende, for overborgmester Frank Jensen (S) ser ud til at overleve den tilbagegang, meningsmålingerne spår.

Alligevel er det, der er ved at ske på den stærke københavnske venstrefløj, lidt af en revolution: Et gennembrud for en politisk strømning, der i lighed med De Grønne i Tyskland anviser en tredje vej mellem de rødes fokus på arbejdspladser og de blås prioritering af vækst.

Slaget om København har handlet om fugle og frøer, planter og parkeringspladser, bæredygtighed og bilerne ud af byen. Og denne grønne dagsorden har trængt traditionelle venstrefløjstemaer som fattigdom, hjemløse og udsatte i baggrunden.

Da en Gallup-måling i juni viste, at et grønt flertal var ved at manifestere sig i Københavns Kommune, satte det for alvor strøm til valgkampen. Frank Jensens position var med ét truet af firkløveret Enheds­listen, de Radikale, SF og Alternativet, som vil gøre København til global fortrop, når det gælder bæredygtig omstilling.

De fire partier lagde et kraftigt pres på overborgmesteren og krævede byggeriet af 2.500 boliger på Amager Fælled stoppet. Dette lykkedes, da overborgmesteren i september besluttede at nedsætte et udvalg, som skal undersøge alternative placeringer.

Falder stemmerne ud omtrent, som målingerne viser, vil københavnerne opleve en kommune, der de kommende fire år vil sætte miljø og bæredygtighed forrest med alt, hvad det indebærer. Dette ligger helt i tråd med vælgernes ønsker.

Gallup har for Berlingske undersøgt, hvad der er vigtigst for de københavnske vælgere. Klima og miljø ligger på en klar førsteplads, idet 36 procent af alle og 46 procent af de røde vælgere i København mener, at klima og miljø er det vigtigste tema ved kommunalvalget. Hele 10 procentpoint er der ned til nummer to, som er sociale forhold, mens trafik og kollektiv transport kommer ind på tredjepladsen.

Af overborgmesterens mærke­sager står »ren luft« øverst. Enhedslisten vil have mindre udstødning og flere cykler, 30 timers arbejdsuge og plads til leg. SF ønsker grøn omstilling, mens Alternativet vil have mere vild natur i byen.

Tidligere har storbyens sociale forhold fyldt mest på den københavnske venstrefløj – hjemløse, prostituerede, stofmisbrugere, boligforhold for de fattigste og så videre.
Kommunalvalget 2017 markerer på den baggrund et skifte, som kan få stor betydning. Den sociale indignation er trådt i baggrunden til fordel for grøn aktivisme. Spørgsmålet er, om tendensen slår igennem på landsplan, for det er tilsyneladende den, der har tag i røde vælgere.

Solidaritet og socialisme har i et par årtier eller mere fået en stadig mere altmodisch klang og appellerer ikke i samme omfang til moderne individorienterede vælgere. Den grønne dagsorden passer langt bedre ind i et segment, som også i eget liv prioriterer natur, økologi og rene råvarer.

Slår en ny grøn fløj igennem i hovedstaden, kan det bane vejen for en revitalisering af venstrefløjen – også i lands­politik. Her har det røde og det grønne altid stået over for hinanden, SF og Enhedslisten har insisteret på at kombinere de to strømninger, der på nogle strækninger er hinandens modsætninger, mens Alternativet har indført, hvad partiet kalder tre bundlinjer.

Men hvad er vigtigst? At bevare job på slagteriet, eller lægge afgift på bøffer. Skal man lukke virksomheder, der forurener, selv om mange dermed kastes ud i arbejdsløshed? Skal man prioritere økonomisk vækst, som bringer millioner af mennesker ud af fattigdom, eller satse på klima og nulvækst? Det er nogle af de klassiske dilemmaer mellem det røde og det grønne.

I 1987 stillede partiet De Grønne for første gang op til folketingsvalget, men nåede ikke over spærregrænsen. Efter tre forsøg gav partiet op. Danmark var ikke klar. 30 år efter kan gennembruddet vise sig i København.