Det er idioter, der stiller op til kommunal- og regionsrådsvalget, og det er pengene, der styrer det hele, og i TV taler politikerne i tåger eller lyver, og man får aldrig noget at vide om noget som helst nogen steder.
Så hvorfor gå hen og stemme?
Det ved professor i statskundskab på Aarhus Universitet, Jørgen Elklit en del om.
Valgprofessoren er en af Danmarks mest vidende udi i valg og vælgeradfærd. Han har været demokratirådgiver i lande som Sydafrika, Kenya, Nepal og Kina og har en massiv produktion af publikationer om valg bag sig. Senest en lille 60 siders bog med den sigende titel »Valg« fra Aarhus Universitetsforlag i rækken af såkaldte Tænkepauser, hvor forskere formidler deres forskning, så det er til at forstå.
Så hvis du har et ungt menneske i din nærhed, der er i tvivl om eller ikke forstår, at vedkommende skal stemme tirsdag, eller er du selv i tvivl, så har Jørgen Elklit et indspark om vores repræsentative demokratis DNA:
»Valg er en fællesskabshandling, hvor man i fællesskab tager ansvaret for hvem, der skal drive kommunen. Og fordi det går ordentligt for sig, i forhold til hvordan det gør andre steder, så accepterer vi også resultatet. Valget er en bekræftelse på en form for fællesskab, som vi ikke ser mange andre steder.«
Jørgen Elklit understreger, at vi i Danmark har et af verdens bedste valgsystemer, og, som han siger, »vi handler mod vores egne interesser, hvis vi ikke stemmer. I stedet for at sige, det har jeg ikke forstand på eller, det har jeg ingen interesse i, så ville det være smart at være med til at løfte ansvaret.«
Med bemærkelsesværdig undren fra valgforskningens grand old man, siger Jørgen Elklit om de 30 pct., der ikke gider stemme med kommunalvalg:
»Det undrer mig, for uanset om man har børn i daginstitution eller folkeskole eller forældre på plejehjem eller kører på en vej, der skulle have været ryddet for is, så er det kommunen, der har ansvaret. Netop derfor er det mærkeligt, at så mange ikke stemmer.«
År efter år forsøger man at få flere til at stemme, men kampagner op ad vægge og ned ad stolper har ikke rykket stort på det kommunale engagement i befolkningen.
For at booste valgdeltagelsen og skabe opmærksomhed om valget som ved et præsidentvalg, har man foreslået at lave selvstændige valg af borgmestre med den indlysende risiko at ende op med en borgmester fra ét parti og en kommunalbestyrelse med en anden farve flertal.
Eller man kunne lave valgpligt, som man har i Australien, hvor valgdeltagelsen er tæt på 100 pct., fortæller Jørgen Elklit.
»Men det er så udansk, at jeg næsten ikke tør nævne det,« som han siger.
I Australien er op mod fem procent ugyldige stemmer ved valg, i Danmark er det under en halv procent, fordi folk, for at undgå bøden på 100 kroner, tropper op og tegner og skriver de mærkeligste ting på stemmesedlen.
Og så er der valgets klassiske udfordringer som i bedste fald er svære at forstå og i værste fald skræmmer vælgere bort. Ting som store partier som Venstre og Socialdemokratiet, ifølge Jørgen Elklit, ikke har interesse i at gøre noget ved: Reglerne for partistøtte, der er »mildt sagt uigennemskuelige«, som han siger eller opgørelsen af stemmer efter den d’Hondtske kontra største brøks metode, hvor Jørgen Elklit, uden at gå i detaljer, mener den sidste er mest retfærdig og den første en fordel for store partier.
Der er valgforbundene, som ikke altid er tydelige, og hvor en stemme på en kandidat eller parti kan risikere at blive til gavn for en modpart, man langt fra er enig med. Muligheden for at lave valgforbund blev oprindelig lavet, så de små partier kunne slå sig sammen og på den måde beskytte sig en smule mod de store partier.
»I dag ser man, at valgforbundene består af typisk et stort parti og nogle småpartier,» siger Jørgen Elklit.
»Og når man så fordeler mandaterne indenfor sådan et valgforbund, så får de store partier en ekstraordinær fordel, og det hjælper dem til at klare sig godt.«
Ved kommunalvalget i 2013 var det tilfældet i f.eks. Billund og Ishøj.
Jørgen Elklit har skrevet sin bog »Valg« med det simple formål at få os til stemmeurnerne.
»Men dem, der kunne finde på at læse en bog, der handler om valg vil nok gå hen og stemme alligevel.«