Trods de bedre tider i USA og Europa faldt de globale aktier med fire procent i januar, mens aktierne i »emerging markets« faldt med mere end seks procent. Det er det største månedlige fald siden 2009, og samtidig er mange vækstøkonomier præget af voldsom valutauro.

Tidligere vækstmotorer som Sydafrika, Brasilien, Tyrkiet, Indonesien og Indien går mange steder under fællesbetegnelsen »The Fragile Five« (de sårbare fem, red.), fordi mange investorer er nervøse over holdbarheden i landenes vækst. Flere økonomer peger på, at en lempelig pengepolitik og høj udlånsvækst fra bankerne til den private sektor i mange vækstøkonomier har holdt væksten oppe på de nye markeder siden finanskrisens start. Samtidig har mange af landene været præget af en mangel på finansiel disciplin, og de fleste økonomer ser en opbremsning som en absolut nødvendighed.

Flere emerging markets oplever i øjeblikket massiv kapitalflugt, og i Brasilien er kapitalflugten ud af landet eksempelvis på det højeste niveau siden 2002. Samtidig er lande som Tyrkiet, Sydafrika og Argentina i massiv modvind, og i Argentina er pesoen nærmest i frit fald.

I Kina er væksten også aftaget betydeligt, men verdens næststørste økonomi leverer trods alt stadig en vækst på omkring syv procent.

Omvendt er meldingerne fra EU i øjeblikket uvant optimistiske, selv om vækstraterne her fortsat er langt lavere end i de fleste tidligere tigerøkonomier. På en netop afsluttet sikkerhedspolitisk konference i München valgte formanden for Det Europæiske Råd, Herman Van Rompuy, ligefrem at fremhæve EU som et sted, hvor usikre investorer nu søger ly.

»Krisen er bag os, og eurozonen er nu en sikker havn for investorer. Men vi mangler selvfølgelig stadig at gøre en del,« sagde Herman Van Rompuy.

Trods omvæltningerne og den finansielle uro vælger flere økonomer og aktieeksperter at se opbremsningen som en sund og tiltrængt tilpasning af den globale økonomi.

»Det kan skabe bedre betingelser for langsigtet vækst i mange emerging markets,« siger administrerende direktør i Maj Invest, Jeppe Christiansen, der kalder opstramningen af den økonomiske politik i mange vækstøkonomier for en tvingende nødvendighed, selv om det går ud over væksten på den korte bane.