Supercomputere, digitale menneskekroppe og kunstig intelligens.
Novo-topchef Lars Fruergaard Jørgensen åbner den helt store IT-værktøjskasse i jagten på det næste supermolekyle, der skal give Novo Nordisk opskriften på en fremtidig medicinsk topsællert.
Den danske diabeteskæmpe er taget på en digital ekspedition, hvor en kombination af avancerede matematiske modeller, enorme mængder data og næsten uhæmmet computerkraft skal være nøglen til opdagelsen af en helt ny medicinklasse.
I Novos forretning i dag er det fortsat insulinprodukter, der trækker det tunge læs. På den måde kan man sige, at det danske selskabs hat hænger på en canadisk opdagelse, der er mere end 95 år gammel. Siden har Novo dog fået et gyldent tarmhormon ved navn GLP-1 med ind i forretningen. GLP-1, som selskabet har omsat til en milliardsællert, blev i sin tid opdaget af en dansk forsker ved Københavns Universitet.
For Lars Fruergaard Jørgensen er der ingen tvivl om, hvor selskabets næste store succeshistorie skal findes: Oxford.
Den danske diabeteskæmpe indgik tidligere på året en aftale med University of Oxford, som betyder, at Novo Nordisk investerer en milliard kroner i en forskningssatsning, der vil beskæftige op mod 100 forskere fra Novo. Forskningscentret skal ligge klos op ad Oxford Big Data Institute, der er verdens største af sin art inden for biomedicinsk forskning.
»Fra Toronto fik vi insulin tilbage i 1920erne, fra Københavns Universitet fik vi GLP-1. Da jeg sammen med forskningsdirektør Mads Krogsgaard Thomsen åbnede Oxford-centret, fortalte jeg dem, at Oxford bliver det næste efter Toronto og København. Vores mål er, at vores næste medicinklasse skal opdages i et miljø, hvor man kigger efter helt nye mekanismer baseret på bioinformatics og meget stor computerkraft,« siger Lars Fruergaard Jørgensen.
Når Novo-topchefen bruger begrebet bioinformatics, er der i virkeligheden tale om, at det danske medicinalselskab konstruerer en form for digital menneskekrop, hvor mulige supermolekyler bliver testet via IT-simulation.
Bioinformatics er en teknologisk landvinding, der grundlæggende består af en kombination af matematik, statistik og biologi.
»Du opbygger en matematisk model af, hvordan vores krop ser ud. Når du så har nye molekyler, du vil teste, kan du i virkeligheden lave IT-simulering af, hvordan molekylet virker. Vi arbejder på at bygge kunstig intelligens ind i modellen, så du i virkeligheden tester molekyler på store datasæt og eksisterende viden om kendte sammenhænge. Hvor man i gamle dage skulle sidde i et laboratorium og prøve mange forskellige kombinationer af, kan man nu i stedet simulere det,« siger Lars Fruergaard Jørgensen.
Han har blikket stift rettet mod jagten på fremtidens supermolekyle, men har flere digitale værktøjer klar her og nu, der skal gøre Novo Nordisk til en mere effektiv virksomhed.
Lars Fruergaard Jørgensen har planer om at rulle forskellige typer robotter ud i selskabets produktion, som vil skabe helt konkrete besparelser og samtidig øge patientsikkerheden.
Hvis Novo Nordisk i dag eksempelvis opdager, at selskabet producerer et medikament, der ligger uden for skiven, skal fejlen spores tilbage til den råvare, som er brugt – og derefter skal der søges videre i forhold til alle de produkter, hvor den bestemte råvare er blevet anvendt.
Det perfekte økosystem
Det er en yderst kompliceret og tidskrævende opgave for Novo, som er forpligtet til at finde fejlen hurtigst muligt.
»Det arbejde bliver i dag løst af akademikere, som sidder og slår op i systemer og sporer på kryds og tværs. Når vi har en sådan failure investigation, kan det tage op til to dage, før vi får fundet alt det data, vi leder efter. Hvis man i stedet har en robot, der er blevet trænet i den type søgninger, kan du have en oversigt over problemets omfang ti minutter senere,« konstaterer Lars Fruergaard Jørgensen.
Novo anvender allerede i dag den særlige robotsoftware flere steder i virksomheden. Ifølge Novo-topchefen har softwaren kaldet Robotics erstattet medarbejdere, der tidligere har brugt mange ressourcer på slavisk at udføre rutinearbejde.
Når det gælder Novos fremtidige digitale tilbud til patienterne, har selskabet en ambition om at kunne tilbyde et »perfekt økosystem«, hvor diabetikere med forskellige trådløse værktøjer, apps og dataopsamling kan få bedre kontrol med deres sygdom ved at overvåge helt ned i detaljen.
Det er juridisk kompliceret at skabe et sådant univers, der indeholder følsomme patientdata, men det digitale økosystem rummer ifølge Lars Fruergaard Jørgensen klare fordele for både læger, patienter og insulinproducenter.
»Det gør, at du tør behandle lidt mere aggressivt for at få bragt blodsukkeret ned, så din krop ikke tager skade. Der er værdi i det for patienten, som får bedre behandling. Der er værdi i det for lægen, der tør behandle patienten bedre. Der er også værdi i det for insulinproducenten, fordi det leder til et større forbrug af insulin,« siger Novo-topchefen.
