Men er de enlige ulve faktisk sporadiske terrorister? Eller er de reelt en del af en større terrororganisation, der bare mere er inspiration end organisation? Mørkets mænd og kvinder, der ikke organiserer, men inspirerer rodløse, identitetssøgende mænd og kvinder til at sprede død omkring sig.
Islamister har vi efter 9/11 lært hinanden, at vi skal kalde dem. Ikke muslimer. Vi må sondre mellem islam og islamisme. Nemlig. Troen og den politiske ideologi. Sådan. Personligt har jeg skrevet det 1.000 gange. Andre har gjort det samme. Europas muslimer er ikke alle islamister. Selvfølgelig ikke. Behjertede politikere og kommentatorer har beredvilligt lagt ord og penne til at beskytte vores muslimske medborgere. Ligesom alle kristne ikke var korsriddere, er alle muslimer ikke islamister. Sådan kan man se det, og det vil jeg også helst. Mit problem er bare, at ligesom hver eneste korsridder var kristen, er hver eneste terrorist muslim. Det er et faktum. Som ingen muslim kan lukke øjnene for. Desværre. Slet ikke, hvis man er imam.
Som imam er man menighedens leder, og det må gøre ondt langt ind i sjælen, hver gang endnu en terrorist anvender Allahs navn. Det må få lyst til at råbe fra alle høje, alle spir og alle gadehjørner, at det er vranglære. At islam er noget helt, helt, helt andet. Men det gør kun ganske få af de danske, de franske, de vestlige imamer. Enkelte af de 100 danske imamer har taget afstand fra terror – tak for det – men resten er tavse.
Vi er i krig mod terror. Frankrig er i undtagelsestilstand. Danmark kommer det formentlig også. Inden det sker, er det vigtigt, at alle kan huske, at de danske imamer sagde fra. Helst dem alle. Men i alt fald rigtig mange. Højt og utvetydigt. Igen og igen. På hjemmesider, på Facebook, til TV-medier, i avisannoncer, pamfletter, flag, posters. Overalt. Så man selv ved kiosken i Fjerritslev, Faaborg og Fløng ved, at de danske imamer er ligeså vrede, ulykkelige og især fordømmende over for alle former for islamistisk terror, som alle vi andre.
Hvorfor skal imamerne det? Fordi de skal sætte to streger under vores sondring mellem islam og islamisme. De skal beskytte deres menighed mod mistænkeliggørelse. De skal sørge for, at vi vedbliver med at tænke, at islam og terror intet har med hinanden at gøre. Selv om hver eneste terrorist påstår det.
»Den, der ikke er med os, er imod os«. I krig bliver alt enten – eller. Det er mere end mærkeligt, at danske imamer ikke bruger al deres vågne tid uden for moskeen på at formidle, at de selv og deres menigheder selvfølgelig er med. Med Vesten. Med Frankrig. Sammen med os siger: »Nous somme Nice.«