Engang ville fiktive Jens Jensen ikke tøve med at rose sin kvindelige kollegas nye kjole eller være bleg for en tæt svingom og vandrende hænder til julefrokosten.

Han ville vove initiativet til det første kys, impulsivt byde en kvinde hjem i privaten og komplimentere en fremmeds udseende i baren. Han ville fyre vitser under bæltestedet af foran såvel venner som kolleger og plejede selv at le af jokes om kvinder og biler.