»Hvis du som medstuderende, lærer eller kollega bliver vidne til sexchikane, mobning, vold eller voldelig adfærd, skal du ikke forsøge at undgå de situationer, du oplever, men sige tydeligt fra over for den, der f.eks. chikanerer, og du skal støtte den, det går ud over«.

Sådan lyder et af punkterne i Forfatterskolens nye adfærdspolitik, der skal signalere at uddannelsen tager klart afstand fra sexchikane, mobning og voldelig adfærd.

Men skolen står ikke alene om at lave nye regler eller skærpe de gamle. Den seneste tids fokus på #MeToo får nu alle de kunstneriske uddannelser til at melde sig på banen.

På Kunstakademiets Billedkunstskoler begyndte arbejdet torsdag sidste uge.

»Vi har nedsat en arbejdsgruppe, der består af både ansatte og studerende, der skal se på, om vores gamle regler er gode nok. Regler har jo kun effekt, hvis alle, der har deres daglige gang på skolen, føler, at der er et fælles sprog,« siger administrationschef Helene Lange og understreger, at »vi ikke kan tale nok om de her ting«.

Hun suppleres af Claus Skjold Larsen, der er rektor på Syddansk Musikkonservatorium:

»Vi har allerede regler om chikane af forskellige art for både undervisere og studerende, men vi har planlagt at tage dem op igen i vores studenterråd og se, om reglerne skal have et eftersyn. Det er klart, at vi også er påvirket af den seneste tids historier«.

De mange historier om sexchikane i den kreative branche har længe præget den danske debat, hvor især arbejdsforholdene på filmselskabet Zentropa har været kritiseret.

I weekenden delte danske skuespillerinder deres erfaringer med chikane og krænkelser fra studie- og arbejdstiden, og i går kom det så frem, at det også var en sag om sexchikane, der fik den tidligere leder af Forfatterskolen, Pablo Llambias, til at forlade sin stilling i 2015.

Debatten har også fået Kulturministeriet til at kontakte alle statsinstitutioner under ministeriet. I et brev, der er underskrevet departementschef Marie Hansen, opfordres skolerne til at tage hånd om deres adfærdsregler for at undgå fremtidige chikanesager.

Og det kan der være god grund til, siger Finn Weidemann, der er lektor i uddannelsesvidenskab ved Syddansk Universitet: »I sig selv ændrer det bare ingenting, at man skriver retningslinjer. De skal sive ud i organisationen, og det kræver, at ledelserne følger op.«

Det kom forleden Berlingske for øre, at der var opstået kontroverser på Den Danske Filmskole over, at man ved et jukehyggearrangement kunne klippe en fræk sprællemand forestillende Zentropa-direktør Peter Aalbæk Jensen.

Det afviser skolens rektor Vinca Wiedemann, der tværtimod ser sprællemanden som en »humoristisk, men solidarisk kommentar til #MeToo-kampagnen«. Hun fortæller, at skolens personalehåndbog og skolehåndbog i forvejen indeholder vejledninger til, hvordan man undgår mobning og chikane, men at man i skolens relevante udvalg er ved at undersøge, om reglerne eventuelt bør skærpes.

»Men én ting er, at man skal have regler og adfærdspolitik, noget andet er, at vi meget tydeligt skal uddanne vore elever, der jo er vordende ledere i filmbranchen, til at kunne skabe god adfærd. Det vil ikke bare give bedre arbejdspladser, men selvfølgelig også give bedre resultater. Det skal være en integreret del af vores fremadrettede lederundervisning,« siger Vinca Wiedemann,

#MeToo-kampagnen har været vendt i flere af skolens udvalg og på fællesmødet for lærere og lever, men rektoren har ikke fået tilbagemeldinger om, at der skulle være et problem med sexchikane på filmskolen.

»Jeg er dog meget opmærksom på, om det kan skyldes, at der rent faktisk ikke er nogen problemer, eller om der kan være tale om en usund tavshedskultur, sådan som man i den seneste tid har fået indtryk af kan eksistere andre steder og i andre brancher,« siger Vinca Wiedemann.