To forskere har nu heldigvis peget på de nationale læsetest som ubrugelige, primært på grund af sværhedsgraden og lærernes problemer med at tolke resultaterne.

Som (udenforstående) læsehjælper for børn i 2. klasse har jeg også undret mig. Se blot, hvad en elev på otte-ni år bliver udsat for i Undervisningsministeriets demotest:

»Hvad troede folk i oldtiden?

Før mennesket kunne skrive, har det kendt til Månens faser og Solens og stjernernes skiftende positioner. Solens, Månens og stjernernes regelmæssige bevægelser tjente vore forfædre som ur, og fordi disse himmellegemer havde så stor betydning, tillagde man dem også stor magt. Mange af oldtidens folk identificerede himmellegemerne med guder. For seks tusinde år siden byggede Nordeuropas indbyggere lange grave og dysser, som var placeret efter punkter på horisonten, hvor bestemte klare stjerner stod op.«

Når eleven har tygget sig gennem teksten, skal han eller hun vælge det rigtige svar blandt fem muligheder.

Men hvordan forestiller man sig, at en otteårig skal kunne læse en tekst af denne type?

Hvem laver testene?

I læsepædagogikken bruger man det såkaldte lixtal til at måle en teksts sværhedsgrad. Man undersøger, hvor mange ord pr. sætning teksten rummer, samt hvor mange lange ord (ord på syv bogstaver og derover) der er i teksten, angivet i procent.

I ovenstående tekst er der 79 ord fordelt på fire sætninger og 24 lange ord. Det giver et lixtal på 50, hvilket karakteriseres som »svær« (f.eks. akademisk rapport). Normalt anbefaler man tekster med en lix på 10-15 til elever i 2. klasse.

Nu kan lixtallet ikke stå alene. F.eks. vil en tekst, der handler om »en missekat« få et relativt højt lixtal, hvis ordet gentages et antal gange, men det gør jo ikke teksten sværere end en tekst om »en mis«.

Hvis vi ser på ovenstående tekst, er sagen en ganske anden. Der er tale om lange komplicerede ord, delvis fremmedord, som eleverne formentlig slet ikke kender, f.eks. »positioner«, »identificere«, vendinger som f.eks. »tjente…som«, »tillagde« samt fagbegreber som f.eks. »faser«, »himmellegemer« og »dysser«.

Demotesten på ministeriets hjemmeside bruges i skolerne til at træne eleverne i opgaven, før den nationale læsetest afholdes. I den aktuelle test til 2. klasse indgår der to længere tekster, der skal danne grundlag for elevernes afkrydsning. Den anden tekst (om H.C. Andersen) er lidt lettere med et lixtal på 30.

Hvem laver de pågældende test (og demotest)? Hvem godkender dem? Det kan da ikke være personer med kendskab til børn på otte-ni år.

Nanna Bjargum er læsehjælper for børn i 2. klasse.