Seks nye Michelin-stjerner til Danmark kan man grundlæggende ikke tillade sig at være utilfreds med. Når det er sagt, er det første, jeg noterer mig, at der »kun« er én stjerne til København, nemlig Nomas lillebror, 108, som efter at have været åben bare fire-fem måneder før Michelin-guidens deadline omkring nytår har fået sin første stjerne.
Det er signifikant, at provinsen har fået hele fem nye stjerner, ikke mindst set på den baggrund, at Michelin Nordic Guides redaktør, Rebecca Burr, sidste år i et interview med undertegnede udtalte skuffelse over udbuddet af restauranter i provinsen. Det kan så undre, at Dragsholm Slot, som i år fik en stjerne, slet ikke var med i guiden sidste år.
Del:
