Da grækerne i søndags afviste EUs reformkrav som betingelse for yderligere krisehjælp, var det ifølge den store konservative tyske avis Die Welt »det største nederlag«, som Angela Merkel har lidt i sin politiske karriere.
»Hvad der sker i øjeblikket, er især et nederlag for Tyskland, langt mere end for alle andre lande,« siger økonomen Marcel Fratzscher fra Deutsche Institut für Wirtschaftsforshung til Wall Street Journal. »I sidste ende har Tyskland stået for de fleste beslutninger på europæisk niveau i de seneste fem år.«
Fredag afleverede den græske regering endelig en officiel ansøgning om den tredje hjælpepakke til Grækenland, denne gang inden for rammerne af EUs permanente krisefond, ESM, der har et loft på 500 mia. euro. Til gengæld for yderligere krisehjælp er grækerne klar til at indføre vidtrækkende reformer af det græske skatte- og pensionssystem.
Helt centralt for Athen er forslaget om en omstrukturering af den græske gæld. Selv om det græske forslag dermed kommer kreditorerne i møde, er Angela Merkel placeret i et alvorligt dilemma.
»Vil hun acceptere yderligere indrømmelser til Athen, og vil hun tage risikoen for grexit – med uforudsigelige konsekvenser, ikke blot for Grækenland, men for eurozonen som helhed – med i købet? Eller vil hun overtræde sit eget hidtil ufravigelige princip, at forgældede lande først kan regne med hjælp efter hårde reformanstrengelser? At lettelser af gældsbyrden med andre ord ikke er udelukket,« opsummerer journalisten Ludwig Greven Angela Merkels dilemma i en nylig kommentar i avisen Die Zeit.
Over weekenden mødes eurozonens stats- og regeringschefer i Bruxelles for at diskutere det seneste græske forslag. Selv hvis det lykkes grækerne at nå til enighed med kreditorerne om et ny hjælpepakke, vil Merkel dog skulle arbejde hårdt for at få den tyske forbundsdag til at godkende en ny græsk hjælpepakke. Netop fordi Tyskland hæfter for store dele af ESM, har forbundsdagen ifølge krisefondens bestemmelser vetoret. Ifølge den tyske grundlov skal tyske parlamentarikere tage stilling til den græske ansøgning, der principielt påvirker tyske skatteyderes selvbestemmelse.
»Grækerne har ret til at sige nej, og nu har vi ligeledes ret til at sige nej,« udtaler Hans-Peter Friedrich, der er vice-gruppeformand i Bayerns kristendemokratiske parti, CSU, til avisen Rheinische Post. Friedrich siger ved samme lejlighed, at han ikke er bekendt med medlemmer af CSU-gruppen, der agter at stemme for et tredje hjælpeprogram til Grækenland.
Indtil videre har Merkel dog stadig opbakning i den tyske befolkning. Når godt 67 pct. af tyskerne i dag støtter Merkels kurs over for Grækenland, er det, fordi de fortsat ser hende som garant for tysk velstand og stabilitet. I den senere tid har CDU vundet tre procent i meningsmålingerne, og finansminister Wolfgang Schäuble er på grund af sin stædige insisteren på græske reformer steget i popularitet blandt almindelige tyskere. Merkel kan også regne med støtte fra regeringspartneren SPD. Efter den græske folkeafstemning har SPD-formand og vice-kansler Sigmar Gabriel tordnet mod græsk uansvarlighed i en grad, der har vakt utilfredshed på partiets venstrefløj.
Samtidig er Merkel tvunget til at tage hensyn til den generelle stemning i eurogruppen, hvor en række af de østeuropæiske medlemslande som Litauen og Slovakiet modsætter sig yderligere hjælp til grækerne og taler åben for muligheden af et grexit. Samme forhold gør sig gældende i nordeuropæiske lande som Holland og Finland, hvor tålmodigheden med de græske forhandlingspartnere er stærkt begrænset.
Omvendt risikerer Merkel, at eventuelle indrømmelser til grækerne, eksempelvis i form af forlængede lånefrister og nedsatte renter, vil få økonomisk svage eurostater, særligt i Sydeuropa, til at modsætte sig lignende reformer i fremtiden. Samtidig har sydeuropæiske lande som Spanien, Portugal og Irland i de seneste år gennemført hårde reformer og ser derfor i udgangspunktet med ringe begejstring på udsigterne til at skulle bidrage til yderligere græsk krisehjælp.
»Selv hvis Merkel nu ville kaste alt ind på en løsning, der kan holde Grækenland i euroen, står hun med gevaldige udfordringer i de øvrige medlemsstater. Spørgsmålet vil være, om hun kan få en sådan løsning igennem i de andre europæiske parlamenter, hvor der også hersker utilfredshed med grækerne,« siger Albrecht von Lucke til Berlingske.
Mens Wolfgang Schäuble i disse dage er en af den tyske regerings mest populære ministre, optrådte han under den græske folkeafstemning på Syrizas valgplakater som symbolet på trojkaens interesser. Flere kritikere fremfører, at Grækenland fortsat lider afgørende under den tyske sparepolitik, og at Merkel optræder som Europas økonomisk bølle.
Både Frankrigs præsident, Francois Hollande, og den italienske premierminister, Matteo Renzi, har gentagne gange opfordret Tyskland til at justere landets eksportbaserede økonomi og til at udvise større fleksibilitet i forhold til reformkravene. »Hvis alle indførte sparepolitik, ville væksten være endnu langsommere«, sagde Hollande i oktober. Efter den græske folkeafstemning er tålmodigheden med udefrakommende kritik af den tyske sparepolitik om muligt endnu mere begrænset i Berlin.