Der blev klappet, da Mette Frederiksen blev præsenteret, der blev klappet undervejs, og der blev klappet godt og grundigt, da S-formanden var færdig.

Til sidst klappede hun selv med i et øjeblik, inden hun forlod scenen foran de tusinder af fremmødte i Fælledparken, hvor det emmede af ølvædet græs på årets hidtil bedste forårsdag.

På de forreste rækker hujede entusiastiske DSUere, men få rækker tilbage var der rummelighed og plads til både folk i skrædderstilling, en cykel og den franske vædder­kanin Stampe. Stilfærdigt nippede kræet græs, mens Mette Frederiksen tordnede mod statsminister Lars Løkke Rasmussen, DF-lederen Kristian Thulesen Dahl og blå politik i almindelighed.

Buh-råb eller andre mislyde var der modsat tidligere år ingen af foran scenen, hvor aggressive og råbende tilskuere tidligere har gjort arbejdernes kampdag til en prøvelse for ikke mindst Helle Thorning-Schmidt. Måske var de, der plejer at buhe blevet væk i år?

Svaret lå i brisen, men Mette Frederiksen var tændt, kampklar, smilende og nød tydeligt at stå, hvor hun stod. Hun tordnede mod regeringens uddannelsespolitik, boligpolitik og mod kontanthjælpsloftet. Og hun citerede Thorvald Stauning, der op til valget i 1939 sagde: »Samling er valgets parole«. Og så angreb hun regeringen og støttepartierne for at gøre det modsatte:

»Danskerne sættes op imod hinanden. De, der har et arbejde, over for de, der ikke har. By og land vendes mod hinanden. Særinteresser i landbruget får lov at berige sig på naturens bekostning. Og de, som har mindst, får mindre. Det er ikke samling. Det er ikke sammenhold. Og det trækker Danmark i en forkert retning«.

Budskabet kunne ikke være mere klassisk her i det berusende forårsvejr, hvor høje promiller, røde faner, børnefamilier og parti­grupperinger i alle røde nuancer fejrede fællesskabet.

Slut med de mange reformer

Men ét er en 1. maj-tale i Fælledparken. Noget andet er det politiske klima på Christiansborg, hvor Socialdemokraterne før valget sidste år delte magten med de Radikale. Og de to partier imellem er der efterhånden ikke meget samling på mærkesagerne.

Inden dagens mange taler, havde Mette Frederiksen i Jyllands-Posten gjort det klart, at det med hende ved magten vil være slut med de mange reformer, som Thorning i parløbet med de Radikale havde stået for i regeringssamarbejdet. Reformerne skulle øge arbejdsudbuddet, og de to regeringspartnere betegnede dem som »nødvendige«. Men reformerne medvirkede også til, at Thorning blev buhet ud i Fælledparken.

»Store arbejdsudbudsreformer er ikke groet i vores have. Og det har jeg svært ved at se, at de skulle komme til,« sagde hun til avisen.

3F bifaldt meldingen, mens den radikale leder Morten Østergaard spærrede øjnene op.

»Jeg er forbløffet. Når man har ambitioner om at ville mere på centrale velfærdsområder, så hænger det kun sammen, hvis man eksempelvis siger til alle dem, der kan holde til at blive længere på arbejdsmarkedet, at de må få en højere pensionsalder. Reformer giver jo mulighed for at investere i det, vi synes er vigtigt i vores velfærdssamfund. Jeg synes, at det er ærgerligt, hvis Socialdemokraterne luller sig ind i en opfattelse af, at problemerne ikke kommer igen. Og jeg er ked af at sige det: Verden er altså ikke så god, at man bare kan spendere uden at finansiere«.

Kan du overhovedet skrive et regeringsgrundlag med Mette Frederiksen, når I ser så forskelligt på den økonomiske politik?

»Det har vi prøvet før. Her kom vi ind med eksempelvis efterlønsreformen under armen. Det, som martrede regeringen, var, at Socialdemokraterne ikke i tide havde forberedt sine vælgere på behovet for reformer. Jeg synes, at det er fantastisk ærgerligt, hvis de samme fejltagelser skal begåes igen«.

Det kan godt være, at der var solidt bifald til Mette Frederiksen, men det overgik ikke den velkomst, Fælledparken gav Kaka og Pharphar, der tilbød en fælles koncert efter S-formandens tale.

Her kom der for alvor gang i den på græsset, hvor også Christian Lund Hansen (40), selvstændig, og Louise Lee Hansen (36), studerende, nød solen og musikken. Det er årevis siden, at de har været til 1. maj-fest, men solen lokkede, og de synes, at det er en smuk tradition. De hørte ikke Mette Frederiksen tale.

»Men jeg håber, at hun vil trække partiet længere mod venstre,« sagde Christian Lund Hansen.