Det er gode nyheder for Danmark, som administrerende direktør Malou Aamund leverer fra sit kontor hos Google i  København.

Topchefen synes nemlig, at det danske samfund er godt rustet til de store omvæltninger, den teknologiske udvikling vil bringe med sig. Danske børn har de kompetencer og færdigheder, som kræves af fremtidens job, og vi står til en førerposition i det globale kapløb, forklarer hun.

Men. For der er altid et men.

Hvis vi vil fastholde den position, kræver det intet mindre end en »revolution af uddannelsessystemet«, siger Malou Aamund. Hvad den omstilling konkret indebærer, vender vi tilbage til.

Først og fremmest slår Malou Aamund nemlig fast, at den gradvise omstilling til den nye teknologiske verden ikke må tage halve eller hele år, som diverse kommissioner, udvalg og senest Disruptionsrådet har for vane

Tre måneder. Det er den tid, nye tiltag må være undervejs, før de implementeres. Ellers styrer vi efter fortiden, lyder det fra Aamund.

»Folk glemmer lidt, hvor hurtigt udviklingen går. Hvis vi tænker bare ti år tilbage, fik vi vores første smartphone i hænderne. I løbet af ti år har man fået førerløse biler, robotteknologi, 3D-print, big data. Alt det, som ingen kunne forudse dengang,« siger hun.

Det er derfor også svært at komme med en præcis forudsigelse af, hvordan arbejdsmarkedet vil se ud om mange år, og hvad der helt konkret kræves af ansatte, siger Malou Aamund, som dog slår fast, at der ikke kommer til at mangle job til danskerne, som blandt andet erhvervsmanden Lars Seier Christensen for nylig advarede om i Berlingske.

»Det er en utopi at tro, at man kan forudse, hvad der kommer til at ske om mange år. Men der er selvfølgelig retninger, som udviklingen bevæger sig i. Det, der er helt åbenlyst, er, at vi står foran den fjerde industrielle revolution. Der vil være store, globale vindere, og der vil være globale tabere,« siger Malou Aamund og tilføjer:

»Der vil ske en enorm omfordeling af velstand. Derfor er landene i gang med en global oprustning for at komme ud på den anden side som vindere.«

Hun forklarer, at hvert land prøver at finde sin niche. Kina vil være førende på fremstillingsindustri og investerer derfor massivt i såkaldte »dark factories« (mørkefabrikker, red.), hvor det udelukkende er robotter, der arbejder. Det betyder, at det er muligt helt at slukke lyset på fabrikken – heraf navnet.

»Jeg har et andet billede af, hvor Danmark kommer til at ligge. Danmark har muligheden for at komme ud som en klar vinder i det globale kapløb, fordi vi har mange af de forudsætninger, der skal til,« siger Malou Aamund.

I hendes øjne er der især fire områder, hvor Danmark har styrkepositioner. Det drejer sig om innovation, kritisk tilgang til tingene, samarbejde og kreativitet.

»Mange af de egenskaber kan teknologi bare ikke overtage. Det er kompetencer, der er enormt svære at få ned i kodeform,« mener Malou Aamund.

»De færdigheder kan sikre, at vi kommer ud som vindere. Men hvis vi forsømmer at udnytte det – eller ikke holder det ved lige – kan det hurtigt gå den anden vej.«

Omstillingen vil gå hurtigt

Job vil forsvinde, slår Malou Aamund fast. Og det vil især ske i produktionen. Til gengæld vil der opstå nye job i laget over robotter og maskiner.

»Der vil være en enorm omstilling. Og den vil gå hurtigt.«

Ansatte i produktionen er dog ikke de eneste, der skal forberede sig.

På tværs af hele arbejdsmarkedet skal ansatte udskiftes. Helt op i bestyrelseslokalerne, hvor 40 procent af bestyrelsesmedlemmerne bør udskiftes, fordi de ikke har evnerne til at udnytte teknologiens muligheder, vurderer Malou Aamund.

Teknologi vil være til stede på alle arbejdspladser – også i form af job, der i dag kræver højtuddannede mennesker. Google har for eksempel udviklet teknologiske værktøjer, der kan forudse, hvornår diabetikere risikerer at blive blinde. Maskinen er indtil videre bedre til at forudsige, end lægerne er, siger hun.

Alligevel vil der fortsat være behov for, at en læge tager sig af patienterne:

»Arbejdskraft vil blive fokuseret dér, hvor der er behov for mennesker og behov for den menneskelige funktion med samarbejde, kreativitet og innovation. Sagsbehandling og repeterende opgaver kan robotterne klare.«

Danmarks mindreværd

Malou Aamund mener, at Danmark har lidt af et mindreværdskompleks over for andre lande på grund af danskernes valg af uddannelse, hvor humanistiske retninger ofte har været mere populære end naturvidenskabelige. Men de valg vil i højere grad komme os til gode i fremtiden, siger hun.

»Selvfølgelig kommer vi til at mangle ingeniører. Men meget af det, som teknologi ikke kan – heller ikke i fremtiden - er nogle af de menneskelige kompetencer, hvor vi altid har været sindssygt dygtige.«
Hun mindes sin tid som folketingspolitiker for Venstre, hvor hun besøgte kinesiske uddannelsesinstitutioner.

Dengang oplevede hun, at kineserne var interesserede i den måde, Danmark uddannede børn. For danske børn var bedre til at tænke kreativt og ud af boksen end de kinesiske, der til gengæld var dygtige til eksempelvis udenadslære.

»Hvis vi i højere grad skal dyrke de færdigheder, kræver det en enorm grad af omstilling. Det kræver, at hele Danmark skal tilbage til skolebænken,« siger hun:

»Man bliver nødt til at få en teknologiforståelse ind med modermælken. Det kan være ved at programmere i folkeskolen. Men det handler også om, hvordan du bruger teknologi til at løse hverdagsopgaver og om at være innovativ og tænkte frit.«

Uddannelses revolution

Skal Danmark udnytte sine gode forudsætninger og i sidste ende komme ud som vinder, afhænger det fuldstændigt af, hvor hurtige vi er til at omstille os, mener Malou Aamund.

Og her er vi tilbage ved den »revolution af uddannelsessystemet«, som Malou Aamund  mener er nødvendig. Hun forklarer, at studerende og nyuddannede, som Google har til samtale, ofte er meget tekstnære i deres fortolkning af et stofområde.

»Når vi til samtalen stiller et spørgsmål, som er ud af boksen, så er de ikke nær så godt forberedt. De skal kunne tænke mere frit. Danmark skal være en nation af fritænkere.«

Når Google screener nye kandidater, kigger IT-giganten ikke på konkrete færdigheder, forklarer hun.

Google kigger udelukkende efter, hvor gode kandidaterne er til at lære nyt og omstille sig, og hvor nysgerrige de er. For det, de kan i dag, er ikke det, der efterspørges i morgen, siger Malou Aamund.

»De skal være i stand til hele tiden at omprogrammere sig selv. Men den egenskab risikerer vi at ødelægge igennem et langt uddannelsessystem, hvor vi prøver at lægge tingene i faste rammer.«

Derfor skal uddannelsessystemet slippe tanken om udenadslære og i højere grad dyrke tværfaglige fag, hvor børnene kan være kreative og lærer at samarbejde, siger hun.

»Børn er ekstremt kreative og innovative i deres måde at tænke på. Vi skal passe på, at vi ikke putter dem ned i for stramme kasser og tager de egenskaber fra dem ved at køre dem igennem nogle af de traditionelle uddannelsesforløb med en masse udenadslære og PISA-færdigheder.«

Hvad er det bedste råd, du kan give forældre, hvis deres børn skal være klar til omstillingen?

»Det er vigtigt som forældre, at man ikke bliver teknologiforskrækket, men i stedet finder den rigtige balance. Børn skal selvfølgelig kunne have en normal hverdag, hvor de ikke sidder 24 timer over en iPad eller mobil og computer. Men i høj grad handler det om at tage teknologien til sig. Bruge lidt tid på at forstå, hvad det er, de unge laver på teknologiske platforme. Det er ekstremt udviklende og meget kreativt. Det kræver, at du som forælder går ind og siger »hvad er det, du kigger på nu?« og »hvad er det, der optager dig?«.«

Hvad er det bedste råd, du kan give Danmark, hvis vi som samfund skal være klar til omstillingen?

»Jeg kan godt blive bekymret for den måde, vi normalt behandler store problemstillinger på. Bare kig på de seneste ti år, og hvad der er sket. Hvis vi stiller os tilfredse med, at vi har handlingsplaner om et år eller halvandet, så når vi at blive indhentet af virkeligheden. Vi taler altså om implementering af ideer inden for maksimalt tre måneder. Vi er nødt til at være opmærksomme på, hvad der kommer, så vi kan handle i realtid. Ellers er der nogle andre, som gør det og overhaler os.«