Egentligt ser Stine Bosse lyst på fremtiden.

Men hun har en »betydelig dråbe af bekymring«, når hun iagttager den udvikling, som samfundet med teknologiske fremskridt er på vej mod.

Der en vigtig diskussion, vi skal tage fat på nu, siger erhvervskvinden.

En diskussion, der kun bliver mere presserende i takt med, at robotter og maskiner kan varetage flere opgaver og overtage nogle job fuldstændigt.

»Vi må ikke bare dalre med udviklingen. Vi skal begynde at diskutere, hvad det er for et samfund, vi vil have i fremtiden.«

Stine Bosse mener nemlig, at hendes børnebørn - som i dag er henholdsvis fem og syv år - vil blive konfronteret med de konsekvenser, som teknologien kan have for samfundet, når de er i 30erne. Altså om små 25 år.

»Hvis vi ikke taler om det nu, lader vi børnene eller børnebørnene i stikken i forhold til det samfund, de kommer til at stå med.«

Diskussionen drejer sig om, hvilke job vi vil tillade, at teknologiske vidundere varetager i fremtiden. Men den handler også om, hvad vi gør, hvis der ikke er 37-timers arbejdsuger til alle.

»Det, vi som borgere skal være vakse omkring, er, at robotterne ikke kommer til at betyde, at nogle få mennesker bliver meget rige. Vi skal være årvågne omkring, hvordan velstanden skabes, og hvordan pengestrømmen distribueres,« siger Stine Bosse.

For ellers vil samfundet blive inddelt i A- og B-mennesker. Langt de fleste vil ifølge Stine Bosse være B-mennesker, der ikke bestemmer noget, men måske får nogle penge om måneden, fordi der ikke er arbejde til dem. Mens en lille gruppe mennesker vil varetage job, der giver mere magt og rigdom.

»Det vil jeg ikke bryde mig om,« siger hun.

Danskerne vil vinke farvel til job

Den tidligere koncerndirektør for Tryg er ikke i tvivl om, at der vil være mange job, som danskerne kan vinke farvel til i fremtiden. Det drejer sig om produktionsarbejde, hvor maskiner kan udføre opgaverne hurtigere, men også om såkaldt akademisk tænkende arbejde, hvor robotterne kan vise sig mere præcise og pålidelige.

Udviklingen er allerede til stede, hvis vi kigger på virkeligheden.

Således har der været forsøg med robotter, der skal varetage alt fra at diagnosticere sygdomme eller betjene kundecentre. Ligesom der i øjeblikket er opstillet en robot i skoforretningen ECCO i Østergade i København, som skal hjælpe kunder med at finde den rigtige skostørrelse eller anbefale nye skomodeller.

»Udviklingen er i gang, og den vil kun blive forstærket,« siger Stine Bosse.

Selvom en lang række professioner kan hilse robot-kollegaer velkomne, og nogle danskere måske vil opleve at blive udskiftet med en teknologisk pendant til sig selv, er der ifølge Stine Bosse håb forude for mennesker, der gerne vil arbejde.

Men det kræver altså, at vi sætter ind nu, siger hun:

»Man skal være påpasselig med at sige, at udviklingen fører til, at der bliver mindre arbejde. For der vil danne sig andre typer arbejde, som vi vil betale for og værdsætte. Men i det omfang, der forsvinder job, og arbejdsmængden bliver mindre, skal vi finde ud af, hvordan vi fordeler den arbejdsmængde, som er tilbage.«

Ikke flere »high-end-job«

Erhvervsmanden Lars Seier Christensen siger, at han ikke forestiller sig, at der kommer tilpas mange nye »high-end-jobs«, som alle dem i f.eks. produktionsfag kan flytte over i. Men det tror du, der vil?

»Nej. Jeg tror ikke, det er high-end-job. Men vi kommer til at se nogle andre typer job opstå. Opgaver, som vi i dag selv varetager eller slet ikke anser som værende et job,« siger Stine Bosse.

Som eksempel nævner hun børneomsorg og ældrepleje, ligesom hun mener, at kulturlivet vil blomstre i takt med, at vi har mere tid, fordi vi ikke er nødsaget til at arbejde så meget som i dag.

Men hvis vi skal sikre, at den type jobs vil opstå, kræver det, at vi som samfund stiller krav nu, slår Stine Bosse fast.

»At vi som borgere siger, at det er vigtigt, at der er steder, hvor mennesker laver noget sammen,« siger hun.

Vi skal lytte til de tendenser, vi ser omkring os i dag med valget af Donald Trump i USA og Brexit i Storbritannien, mener Stine Bosse:

»Det er vælgere, der tydeligt siger ”lad være med at komme med jeres almisser. Lad være med at komme med ydelser. Vi vil have job. Vi vil have indflydelse, og vi vil have virke sammen med andre.” Det skal man lytte efter. Det er ikke kun politikernes ansvar, det skal vi borgere også selv tage hånd om og sige: Sådan vi vil have, at fremtiden ser ud. Det skal vi kræve af politikerne, så vi er med til at forme samfundet. For hvem skaber fremtiden?« spørger Stine Bosse og giver selv svaret:

»Det er os. Det er enormt vigtigt, at vi som mennesker tager stilling og ikke bare driver med udviklingen.«

En ting er, hvis vi ønsker os, at mennesker f.eks. passer de ældre og børnene. Men kan man frygte, at fristelsen for politikere og erhvervsliv bliver for stor, hvis de kan sætte robotter til at varetage en opgave mere effektivt og billigere end mennesker?

»Jo, og derfor siger jeg, at vi som borgere skal lægge presse på systemet og sige: Her vil vi gerne have maskiner og robotter til at varetage opgaven, og andre steder vil vi gerne have, at det er mennesker.«

Er borgerløn løsningen?

Erhvervsmanden Lars Seier Christensen har også talt om den samme teknologiske udvikling. Som løsning foreslår han borgerløn. Altså en ydelse alle danskere får - uanset om de arbejder eller ej – og som ikke stiller krav om at søge arbejde:

»Det er ret svært at forestille sig, at borgerløn ikke bliver et tema med den retning, som verden udvikler sig i. På kort sigt mener jeg ikke, det er relevant, og tiden er ikke til det nu, men på lang sigt kommer der til at ske så store teknologiske udviklinger, at det ikke vil være til at komme uden om,« sagde Lars Seier Christensen til Berlingske søndag.

Som Stine Bosse ser det, er der to mulige løsninger: Vi kan enten indføre borgerløn i takt med, at jobbene forsvinder. Eller også kan vi aktivt vælge, at nogle opgaver og job skal varetages af mennesker.

»Det er vi nødt til at tage diskussioner omkring. Økonomisk bliver det samme resultat.«

For indfører vi borgerløn, som blandt andet Lars Seier Christensen foreslår, skal ydelsen være meget høj, siger Stine Bosse.

»Hvis vi lader borgerlønnen være lav, vil rigtigt mange mennesker leve på et absolut ikke-interessant niveau. Det samfund ønsker jeg ikke,« siger hun men tilføjer, at hun gerne ser eksperimenter med borgerløn i Danmark, som det er sket i Finland.

Her modtager 2.000 tilfældigt udvalgte arbejdsløse en fast borgerløn svarende til 4.200 danske kroner om måneden.

De 2.000 udvalgte personer er ikke tvunget til at søge job for at modtage ydelsen, og hvis de har børn, bliver der ikke skåret i børnepengene. Til gengæld kan de udvalgte personer tjene penge ved siden af borgelønnen, uden at det bliver modregnet i de 4.200 kroner.

Borgerløn handler om værdighed

Et lignende forsøg i Danmark ser Stine Bosse gerne, men det skal ikke være som tilløb til, at danskerne slet ikke skal arbejde i fremtiden.

»Jeg ser nogle andre fordele ved borgerløn, som handler om værdighed og om at afskaffe bureaukratiet omkring ydelserne.«

Kan risikoen ved borgerløn være, at folk slet ikke vil bidrage, men bliver liggende i sengen – fordi de faktisk får penge for at blive liggende i sengen?

»Det må fremtiden vise, men jeg er sikker på, at mennesker gerne vil arbejde. I et hvilket som helst samfund er der måske tre procent, der ikke vil lave noget. Det har jeg egentligt ikke noget problem med, det må de for min skyld hellere end gerne. Det er helt okay, og jeg vil også gerne betale til det,« siger Stine Bosse og tilføjer:

»Men langt de fleste mennesker vil gerne lave noget. Det er et urmenneskekrav at føle, at man bidrager og er en del af et fællesskab. Så selvom vi indfører borgerløn, vil der på toppen af det komme nye funktioner og muligheder, fordi folk simpelthen har behov for det. Om det er frivilligt arbejde, kan jeg ikke sige, men der åbner sig nye konstruktioner i samfundet.«

Det lyder som et helt andet samfund. Ser du, at vi vender hele samfundsstrukturen på hovedet?

»Vi skal ikke gøre folk forskrækkede. Det er ikke noget, der sker i overmorgen. Men hvis vi ikke begynder at diskutere de her ting nu - men bare lader det ske af sig selv - risikerer vi at sætte ting over styr, som vi ikke kan forudse.  Vi risikerer simpelthen sikkerhed og trivsel.«