Kvinde fik delt nøgenbillede mod sin vilje, men tabte i retten: Nu retter eksperter kritik af Søren Papes tiltag

De var kærester, de var taget til stranden, og hun stod nøgen i solen og tørrede. Han tog et billede af hende bagfra.

Efter de slog op, mødte hun ham sidst i september 2015, da hun var ude og handle. Hun afviste at tale med ham, og han svarede: »Så er du også selv ude om det«. Halvanden måned senere hang nøgenbilledet af hende i det lokale idræts- og kulturcenter, og det var lagt ud på en hjemmeside.

Sådan lød hendes forklaring i byretten og landsretten. Han forklarede, at billedet blev hængt op og lagt på nettet som del af en fotokonkurrence.

Vestre Landsret afgjorde i maj 2017, at han ikke havde delt et billede af privat karakter og dermed overtrådt straffelovens paragraf 264 d, for billedet viste en dagligdags situation på en offentligt tilgængelig strand.

Paragraf 264 d er central i kampen mod digitale sexkrænkelser. Ifølge loven er det strafbart, hvis man »uberettiget videregiver meddelelser eller billeder vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden«.

Ifølge landsretten faldt nøgenbilledet af kvinden ikke ind under denne bestemmelse.

Men netop denne fortolkning af loven er ude af trit med den digitale virkelighed, mener lektor i strafferet ved Københavns Universitet, Trine Baumbach. Med det som omdrejningspunkt kritiserer hun justitsminister Søren Pape Poulsens (K) nye lovforslag på området. Torsdag spurgte hun i et debatindlæg i Berlingske: »Digitale sexkrænkelser – vil du bekæmpe dem eller hvad, Søren Pape?«. Hun henviser til ministerens forslag om at hæve bødestraf og tortgodtgørelse i sager om freds- og æreskrænkelser.

Det er anden gang, ministeren vil hæve straffen for digitale sexkrænkelser, men hvad hjælper øget straf, hvis nogle digitale sexkrænkelser slet ikke er ulovlige med de nuværende paragraffer, spørger lektoren

Hun bakkes op af Eva Smith, professor emeritus ved juridisk fakultet på Københavns Universitet, og af Miriam Michaelsen, advokat ved Njord Law Firm. Miriam Michaelsen har ført talrige sager om digitale sexkrænkelser, og hun mener, at såvel straffelovens paragraf 264 d som de øvrige paragraffer på området, 264 a, 235 og 267, skal opdateres.

»Der er klart behov for, at lovgivningen bliver tilpasset en digital tidsalder. Der er ikke nogen bestemmelse, der forholder sig til det aktivt at udstille mennesker på internettet i en seksuel situation ved brug af deres billeder,« siger hun.

»Folk kan jo lade være med at bringe sig selv i den situation«

For at forstå Trine Baumbachs kritik skal vi tilbage til 1971, hvor det daværende Straffelovråd tog stilling til, hvordan bl.a. paragraf 264 d skulle fortolkes.

»Rådet var meget fremsynet og gik op i, at ytringsfriheden skulle have gode kår. Derfor måtte folk finde sig i at blive fotograferet, omtalt og bragt, når de var uden for hjemmets fire vægge. Rådet kom endda med eksemplet, at hvis folk dyrkede nøgenbadning, så måtte de tage skade for hjemgæld - altså så havde de selv prisgivet sig,« fortæller Trine Baumbach.

Højesteret har siden henvist til netop denne betænkning i en dom i 2010. Retten afgjorde, at paragraf 264 d ikke blev overtrådt, da en kendt dansk kvinde blev fotograferet topløs på en øde strand af en fotograf med telelinse, hvorefter billederne blev bragt i Se & Hør. Der var ikke uberettiget videregivet billeder om hendes private forhold, som kunne forlanges unddraget offentligheden.

»Højesteret finder, at der – uan­set at situationen for så vidt må anses for at henhøre under hendes privatliv – ved offentliggørelsen af billederne og den ledsagende tekst ikke afsløres noget om hendes private forhold i § 264 d’s for­stand«, lød det med henvisning til, at billederne angik en ordinær, dagligdags situation ved stranden om sommeren.

Byretter og landsretter har siden fulgt denne dom fra Højesteret. Det skete f.eks., da Vestre Landsret afgjorde sagen omtalt øverst i denne artikel.

Sidste år tog Straffelovrådet igen stilling til freds- og ærekrænkelser, og en ny betænkning blev offentliggjort 1. maj 2017.

»Men rådet nåede frem til, at Højesterets definition af det strafbare område er god nok. For som Straffelovrådet sagde: Folk kan jo lade være med at bringe sig selv i den situation, at de er afklædt uden for det private hjem,« siger Trine Baumbach og fortsætter:

»Det kan rådet på sin vis have ret i. Men tiden er løbet fra den måde at tænke på. I gamle dage var man privat, når man var hjemme, og det, der skete inden for hjemmets fire vægge, skulle ingen blande sig i. Først når man gik ud, var alt offentligt. Sådan er verden ikke i dag. Nu er overgangen mellem, hvor du er privat, og hvor du er offentlig, mere flydende.«

Menneskerettighedsdomstolen har fastslået, at ingen i dag kan leve hele deres privatliv derhjemme. En del af privatlivet foregår i det offentlige rum, tilføjer lektoren.

»Justitsministeren bør gribe fat om nældens rod og sige: Det er selvfølgelig ligegyldigt, hvor billedet er taget. Det afgørende er, hvad der er på billedet. Det er det, man skal lægge vægt på, og det er egentlig også det, der står i bestemmelsen. Det er bare ikke sådan, den bliver fortolket af domstolene i dag,« siger lektoren.

Retten til egen krop og billede skal trumfe ytringsfrihed

Advokat Miriam Michaelsen fortæller, at hun har haft flere sager om digitale sexkrænkelser, hvor det ikke er lykkedes at få anlagt en straffesag for ulovlig  fotografering af en intim situation, netop fordi det er foregået udenfor på et frit tilgængeligt sted.

Men hun mener, der skal ses på flere af straffelovens paragraffer, herunder også paragraf 264 a, som siger, det er strafbart, hvis man uberettiget fotograferer personer, der »befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted«.

»Hvis du er på stranden, hvis du har sex i en skov, hvis du er sammen med din kæreste et sted uden for hjemmet, så er det ikke ulovligt at tage billeder af dig efter paragraf 264 a. Det er et problem. I alle tilfælde med digitale sexkrænkelser bør retten til egen krop og eget billede trumfe ytringsfriheden, for det at dele krænkende billeder og film af andre mennesker har ikke noget med ytringsfrihed at gøre,« siger hun.

Hun påpeger, at der i dag er en stribe seksuelle krænkelser digitalt, der falder mellem flere paragraffer i lovgivningen. Desuden er der loven om distribution af børneporno, som kræver et eftersyn. Paragraf 235 om børneporno har på det seneste været meget omtalt med sigtelsen af omkring 1.000 unge i den såkaldte Umbrella-sag, hvor grove sexvideoer er blevet delt mellem unge i hele landet. Flere har undret sig højlydt over, at en paragraf, som normalt bruges til at straffe pædofile, nu bruges til at straffe unge ikke-pædofile mennesker.

»Man er nødt til lovgivningsmæssigt at tage stilling til de her bestemmelser, så de er fuldstændig klare,« siger hun.

Miriam Michaelsen hilser dog også Søren Pape Poulsens initiativ med øget straf og øget tortgodtgørelse velkommen. Blandt andet fordi øget straf betyder, at der går længere tid, før en sag forældes. Og der kan gå noget tid, før den krænkede bliver klar over, at et nøgenbillede er spredt på det uendelige internet.

Berlingske har uden held forsøgt at få en kommentar fra justitsminister Søren Pape Poulsen. Da forslaget om øget straf blev præsenteret midt i maj, blev det samtidig slået fast fra Justitsministeriet, at der ønskes en bred og åben debat om lovforslaget både i Folketinget og i offentligheden. Forslaget fremsættes for Folketinget til førstebehandling og kommer herefter i høring.