Regeringens forsøg på at sætte ind over for den heftige stigning i antallet af asylansøgere fra Eritrea ser ud til at have fejlet med Udlændingestyrelsens kursskifte i den såkaldte Eritrea-sag.

Med en kritiseret rapport i hånden har Udlændingestyrelsen blankt afvist, at en stor del af eritreiske asylansøgere skal have ophold i Danmark. Men efter en stribe afsløringer i Berlingske om rapporten ændrer styrelsen nu signaler og peger på, at hvis det kan lægges til grund, at ansøgerne er fra Eritrea, så venter styrelsen på dette grundlag at meddele asyl i »mange sager«.

Regeringens håndtering af sagen møder nu kraftig kritik fra oppositionen.

»Jeg sidder med indtrykket af endnu en elendig sag på udlændingeområdet for regeringen, hvor den nu er kommet i tvivl om, om de vil stå på mål for rapporten, som den for nylig selv har forsvaret,« siger Kristian Jensen, næstformand i Venstre. Han tilføjer:

»Det bekræfter mig i, at vi skal have undersøgt, hvad de to justitsministre har foretaget sig i sagen. Denne sag har ikke gjort tilliden til justitsministeren større. Det skaber tvivl om, hvilken procedure der er for at sikre, at vi har de rigtige oplysninger, når vi giver asyl.«

Hos Dansk Folkeparti kalder udlændingeordfører Martin Henriksen Udlændingestyrelsens kursskifte for »dybt problematisk«.

»Vi risikerer at åbne en ladeport for en større flygtningestrøm med denne melding,« siger Martin Henriksen.

SF og Enhedslisten: Træk rapporten tilbage

Til venstre for regeringen er der omvendt tilfredshed med gårsdagens melding:

»Det er positivt, at styrelsen træder lidt tilbage i denne her sag. Men jeg synes stadig, at man skal trække rapporten, så vi er sikre på, at den ikke indgår i nogen form for sagsbehandling. Samtidig bør ministeriets rolle i sagen undersøges,« siger udlændingeordfører Karina Lorentzen, SF.

Hun suppleres af Johanne Schmidt-Nielsen, politisk ordfører i Enhedslisten:

»Det eneste fornuftige i den her situation må være at sige, at når rapporten har fået så markant kritik, bør den trækkes tilbage, indtil vi har fundet ud af, hvad der er op og ned i sagen,« siger Johanne Schmidt-Nielsen.

I august bebudede den tidligere justitsminister Karen Hækkerup (S) netop, at hun ville »sætte ind« over for det stærkt stigende antal eritreiske flygtninge. Da rapporten forelå 25. november, roste Mette Frederiksen (S) rapporten for at give »ny og relevant viden om asylsituationen i forhold til Eritrea«. I ministerens pressemeddelelse understreges det, at den kan blive en grundsten for en ny praksis, der kan gøre det vanskeligere end hidtil for eritreere at få asyl i Danmark.

Det er den praksis, som Udlændingestyrelsen nu ændrer signaler omkring. Udlændingestyrelsen fastholder, at rapporten i sig selv er god nok, men at det efter den omfattende kritik af rapporten har været nødvendigt ud fra et asylretligt perspektiv at lade tvivlen komme de eritreiske asylansøgere til gode.

I går kom det endvidere frem, at undersøgelserne af sagen nu bliver udvidet. I sidste uge afkrævede justitsminister Mette Frederiksen Udlændingestyrelsen en redegørelse for forløbet omkring »udarbejdelsen« af den omstridte Eritrea-rapport. Men nu vil ministeriet også selv undersøge advarslerne til to centrale embedsmænd fra sagen.

Det glæder man sig over hos embedsmændenes fagforening, Dansk Magisterforening.

»Vi vil opfordre til, at advarslerne bliver trukket tilbage, og vi synes, at det er kærkomment, at Justitsministeriet nu også selv vil undersøge advarslerne. Det ser vi frem til, og vi vil meget gerne indgå i en dialog med ministeriet omkring det,« siger Lotte Spanggaard, forhandlingsdirektør i Dansk Magisterforening.

»Vi kan se af sagen, at det har været et meget hårdt og optrappet forløb, som er endt med to advarsler. Vores medlemmer er to erfarne og uplettede embedsmænd. Advarslerne er helt ude af proportioner.«