Min fem-årige datter fortalte pludselig en dag, at hun havde fået en kæreste. Midt under klokken 18-pastaen landede nyheden. Med bestemt mine sagde hun, at en af drengene på stuen havde spurgt og svaret havde været ja tak. Derefter mumlede hun videre om, at de vist nok også havde givet hinanden et enkelt møs.

»Det var da dejligt,« sagde jeg med ansigtet lagt i alvorlige folder, imens jeg indvendigt kluklo af deres uskyldige rollespil. Den slags skal man dog ikke grine af i en tid, hvor børnehøjde er et sted, børn sjældent får lov til at have for sig selv.