Kia Sorento leverer oceaner af værdi for pengene
Sorento leverer oceaner af værdi for pengene i det luksuriøse SUV-segment med fuld læderkabine, firehjulstræk og plads til syv.
Sorento leverer oceaner af værdi for pengene i det luksuriøse SUV-segment med fuld læderkabine, firehjulstræk og plads til syv.
På markedet for de helt store SUV-familieflyttere kan Kia Sorento let gå hen og blive den lokale lilleputtræners vådeste drøm. Udstyrsniveauet er i top, ikke mindst i den testede GT-Line version, og prisen er stadig nede på et fornuftigt niveau. Selv om 700.000 virker som meget for en Kia, er her virkelig meget bil for pengene. Virkelig meget.
Udstyrslisten tæller alt fra læderinteriør til fuldt LED-lys, 8 tommer skærm, trådløs mobiloplader og meget mere. Sorento fås kun med en motorversion – nemlig en 2,2-liters dieselmaskine på 200 hk. Den er let opdateret i forhold til forgængeren, men køreoplevelsen er mere raffineret, da den gamle 6-trins automatgearkasse er erstattet af en ny 8-trins gearkasse, så både brændstoføkonomi og lydniveauet i kabinen er forbedret, samtidig med at mellemaccelerationerne er tanden skarpere.